KLIXBÜLL

Klabautermanden søger trøst

Vores gamle ven med farve som en gulsot ramt person bedre kendt under nav-net Klabautermanden er strandet i Øre-sund. Vennerne i Dragør Roklub var så heldige, at de fik roet ham til Øresund på et tidspunkt hvor vi, selvom viljen var til stede, på grund af vejret ikke kunne få sendt Klabautermanden retur til Dragør.

Alle forberedelserne til turen mod Dragør var ellers på plads, det samme var Klabautermanden; Klabautermand 1 2019 Phone
men vinden var en tand for kraftig, så det blev besluttet, at han måtte overvintre i Øresund.

Nu står han og fryser i vores bådhal. Derude er der rigtignok koldt; men det mærker han måske ikke, for i sin længsel efter Dragør Roklub synger han lavmælt disse ord om og om igen:

klabauter 3Dragør – Dragør, - dejlige by,
lige skøn i kvæld, som i gry.
Små røde tage – sundet det blå,
så vil stedse du for mig stå.
mens tårerne får frit løb.

Nå, ingen Klabautermandssæson uden en tilhørende Klabautermandsfrokost, og når Øresund stiller lokale til rådighed for Klabautermanden, må Øresund også lægge lokaler til frokosten. Heldigvis har vi jo god plads, for med den opbakning frokosten fik i år var der påkrævet megen bordplads. Jovist, her kan der godt have sneget sig lidt ironi ind i teksten. Der var tilmeldt 13 til frokosten, og da dagen op-randt havde to lagt sig i sottesengen, så det var et lille, men pænt selskab, der mødte op i Øresund lørdag eftermiddag. Alle havde, som traditionen byder, taget en omgang mad med, og de to klubber optrådte i rollen som øl og brændevins pushere.Klabautermand 3 2019 Phone

Det blev til en fin frokost, og selvom Klabautermanden påstod, at han egenhændigt havde drukket al øl og brændevin for at drukne sorgen, ved jeg, at den påstand ikke holder vand. Denne ydmyge skribent var da helt sikkert lidt træt i hovedet søndag morgen.

Åh nej, åh nej...........

Esrum 1 2019

Åh nej – hvad? Det er ikke et svært spørgsmål at besvare. Åh nej skyldes, at sæsonen lakker mod enden. Vi ser foran os fem måneder, hvor vi ikke kan piske sundets vande til skum; men må nøjes med den sure svedlugt efter en tur i ergometeret.

På vanlig vis blev et tidligt gravøl for sæsonen afholdt på Esrum Sø. I dagene op til årets sidste langtur var alle internettets vejrudsigter blevet nærlæst. De havde budt på alt lige fra 14 mm regn og hård vind, til let vind og solskin. Heldigvis viste det sig på dagen, at det blev til tørvejr, svag vind og en lille smule sol. Skønt vejr til en rotur. SAS havde traditionen tro arrangeret turen til Esrum, og nitten friske roere havde tilmeldt sig. Tolv fra SAS og syv fra Øresund. Inden jeg fortaber mig i andre og ganske uvæsentlige ting, vil jeg gerne takke arrangør fra SAS og koordinator fra Øresund for deres gode indsats.

Klokken ti var vi sat stævne i Fredensborg Roklub, og da alle var på plads, blev bådene gjort klar, og sat i søen. Det kriblede i fingrene for at få fat

i årene og komme ud på det helt stille vand. En noget anden oplevelse end den vi ofte mødes af, når der stævnes ud fra Kastrup Gamle Havn. Her var der ingen bølger, og vandet var som en nystrøgen skjorte, blødt og glat.Esrum 2 2019

I en meget let dis gik det stille og roligt derudaf. Forbi slottet. Flaget var ikke oppe, så majestæten var sikkert ikke hjemme. For en sikkerhed skyld vinkede vi. Man kan jo aldrig vide, om det manglende flag skyldes en garder, som havde sovet over sig.

Det stille vand lokkede ikke kun os roere ud. Søens rige fugleliv viste sig frem og lod sig beundre. Da vi roede forbi en rørskov, skræppede en andrik op, og ud af rørene kom hans harem og en stor flok ællinger. Det så ret pudsigt ud. Ellers stod den på hejrer, svaner, blishøns og en masse andre fugle jeg ikke lige kunne typebestemme.

Esrum 3 2019På vej mod vores frokoststop, der traditionen tro skulle være ved Kongens Bøge, begyndte solen at titte frem fra skyerne. Selvom humøret allerede var højt, fik solen det til at stige yderligere et par grader. Det lykkedes med hiv og slæb af få fortøjet alle fem både til broen, og alle nitten roere kom tørskoet op på broen. Noget af en bedrift. Det gælder om at holde tungen lige i munden når den bro skal bestiges. Der findes sikkert ikke det træværk, som er mere glat og mosbegroet end den bro. Efter de medbragte klemmer var røget indenbords, og der var skyllet efter med en lille en til halsen, entrede vi igen bådene for at ro sidste etape.

Esrum 4 2019I år skulle alle både en tur ind i det lille indelukke, ved fuglereservatet, i søens sydlige del. Derinde er der godt nok ikke megen plads at manøvrere på, når der på samme tid ligger fem inriggere. Med alle både vel ude igen gik turen retur til Fredensborg Roklub. Bådene blev tørret af og lagt på plads i bådhuset, og det var nu blevet tid til at sige tak for turen, og gå hvert til sit.Esrum 5 2019

Frække chicks og friske fyre

Du syntes måske det er en mærkelig overskrift; men det er mit bedste alternativ til de forslag, de ”frække chicks” kom frem med under vores tur. Der er vist heller ikke mange i min beskedne læserkreds, som ikke genkender ordene fra Rabalderstræde. De fleste medlemmer i klubben har jo danset til, og skrålet med på Gasolins original udgave fra 1973.

Nå, det skal jo ikke handle om musik; men om roning.

Søndag den 22. september var der arrangeret en tur fra Øresund til SAS og retur. Oprindelig skulle turen være en Amager Rundt; men diverse problemer – blandt andet usikkerhed omkring vejret – gjorde, at den blev ændret. Nu viste vejret sig så fra sin bedste side, og det blev den, måske, mest vindstille dag i hele 2019. At vi så blev drillet af lidt tåge, er en helt anden sag. Tågen betød, at vi måtte udskyde afgangen fra Kastrup i ca. 40 minutter. Da vi først var kommet på vandet, gik det i havblik rask mod Københavns Havn. Undervejs truede nogle tågebanker med at lægge os hindringer i vejen. Det blev dog ved truslerne.

Fra Lynette Løbet og ned til SAS var der forbløffende lidt trafik. Vi følte faktisk at vi havde havnen for os selv. Mest trafik mødte vi lige før anløbet i SAS, for der mødte vi ikke mindre end fem 4-åres og to 2-åres fra Københavns Roklub. Det var Roskilde Roklub der skulle på tur i lånte både.SAS tur 2 2019

Vel ankommet til SAS blev de medbragte klemmer taget frem, og vi fik en velfortjent frokost, inden vi skulle tage hul på hjemturen.

Nu var der også for alvor kommet liv i havnen. Det gode vejr havde lokket masser af sejlere på søen, og vi skulle have et øje på hver finger for ikke at ligge i vejen for andre, og større, fartøjer.

Til hjemturen var det planlagt, at vi ville ro bag om Langelinie, for så at tage tværs over havnen ved Trekroner. Her kom den lumske tåge til at spille os et puds. Fra Langelinies nordspids var sigtbarheden ikke stor, og styrmanden besluttede, viseligt, at lade os ro ned til bjørnen, for at se om vi kunne komme over der. Det var lige hvad der skulle til. Med gode kraftige tag kom vi over havnen i en fart, og fik stukket snuden ud i Lynette Løbet igen. Nu var vi på vej hjemover. Bortset fra en kapsejlads udfor Helgoland forløb resten af turen uden forhindringer.

Vel hjemme i Øresund var det fem godt slidte roere, der fik lagt Drogden tilbage i bådehuset, og takket hinanden for en dejlig tur.
SAS tur 3 2019 Foto: Ulrik Klixbüll

Husk kære læser, at på søndagsturene er der altid plads til en til. Vi ses.

Øv, endnu en tur gået i vasken

Egentlig skulle dette indlæg have haft titlen ”Flyv, fugl! Flyv over Furesøens vove!”; men det havde passet bedre med omskrivning af Erik Bertelsens Limfjords ode til ”Blæsten går frisk over Furesøens vande”. Hold op hvor det blæste i det nordsjællandske i søndags (15/9/19). Der stod vi; seks morgenfriske roere fra Øresund, søndag formiddag ved Birkerød Roklub og spejdede ud over Furesøen. Det eneste vi kunne se, var skummende bølger og træer der nejede i vinden så langt øjet rakte.

Vagn Rydahl fra Birkerød Roklub havde dog et forslag til, hvordan vi alligevel kunne få en oplevelse ud af det. Han satte vand over til en kande kaffe, og mens den kom i kog, fortalte han om mulighederne for at gå en tur i området. Vi besluttede at følge hans anvisninger. Da vi havde afsluttet vores lille kaffemik – godt der altid er kage og små skarpe med om søndagen – iførte vi os passende tøj, og begav os afsted.
Furesoe 1 2019 Small
Klaus, Grethe Jan E., Birgit Ø. og Mogens Foto: Ulrik Klixbüll

Lad det være sagt med det samme. Det blev ikke nogen lang tur. Alt i alt 4 km i rusk og regn. Vel tilbage i roklubben var det blevet tid til frokost. Ophold udendørs i frisk vejr giver altid en god appetit.

Efter frokost pakkede vi sammen, og lovede hinanden, at der skal tage revanche til næste år. Det skal nok lykkes at få roet en tur på den sø.

Amager Regatta 2019

Regatta 1 2019

Øresund 60+ på vej mod førstepladsen. Foto: Jens Holm

Som pile fløj bådene over vandet; drevet frem af roernes kraftfulde træk i de slanke bådes lange årer. På molen stod publikum i flokke, og med opildnede tilråb piskede de deres favoritter mod mållinjen. Når mållinjen var passeret viste roernes oprakte arme deres begejstring; nogen fordi de havde vundet, andre fordi de havde overlevet. Jovist, Amager Regattaen er ikke kun for sjov. Det er ramme alvor, hvilket rigtig går op for den enkelte roer, når styrmanden indleder med bemærkningen: ”Målet med denne indsats er at VINDE”, og da båden kommer under starterens kommando og man bliver tør i munden og skrækslagen for eventuelt at fange ”uglen” – så starter Amager Regattaen for alvor.
Regatta 2 2019
Starten er gået. Foto: Jens Holm

Sådan kunne man måske med få ord beskrive årets Amager Regatta; men så let slipper jeg vel ikke om med det.
De der tror at det at deltage i selve kaproningen er det største slid tager fejl. Det er hårdt; men i bund og grund den mindste indsats. Planlægningen af en Amager Regatta, med tilhørende fest, er ugers hårdt arbejde, og jeg vil gerne takke regattakomiteen og klubbens festudvalg for det store arbejde de har lagt i det for at vi alle kunne få en god dag.

For mit eget vedkommende startede forberedelserne fredag formiddag, hvor bådehallen skulle tømmes og have en let rengøring, og sluttede søndag eftermiddag da bådene atter lå sikkert i bådehallen.

Regatta 3 2019Da hallen var blevet gjort ren, skulle den pyntes, og der skulle dækkes borde til de 100 deltager i regattafesten. Flere medlemmer havde været en tur i haven for at beskære buske og træer, og med livets som indsats fik vi grenene hængt op i loft og stolper. Mens det stod på, blev der lagt banemarkering ud på sundet, og borde + stole blev hentet i klubstuen og kørt ind fra roklubben SAS. Da bordene var dækket, var vi flere der havde det som Osvald i Ølhunden der glammer: ” Når din hals er en hal' meter nedløbsrør, og din tunge er som en galosche, når din drøvel er stor som en briosche, så'r det organet, der er løvet tør”. Fadølsanlægget var jo sat op og tilsluttet, så vi håbede på at øllet skulle prøvesmages.

Men ak – sådan skulle det ikke gå. Kurt klaskede ”låget” i, og vi fik en lang næse.

Regatta 4 2019Lørdag skinnede solen fra en skyfri himmel, og de sidste forberedelser skulle gøres. Dommertelt og ”cafe” skulle sættes op på molen i Kastrup Lystbådehavn, bådvogne skulle trækkes til Kajakklubben Neptun, hvor alle bådskifter skulle ske, og 1000 andre ting stod på To Do listen inden første start kunne gå kl. 11:00.
I Øresund har vi grund til at være lidt stolte. For det første vandt vi to løb (70+ og 60+), og søsterklubben Øresunds Ældreroere vandt årets vækstpokal, og for det andet blev alle løb afviklet uden problemer af nogen art. Flot.

Aftenens fest levede helt op til niveauet for det øvrige arrangement. Næsten alle holdt sig ædru til vi var Regatta 5 2019igennem forretten. Det store højdepunkt var så præmieoverrækkelsen. Den kan godt virke lidt lang når det hele tiden er de andre roklubber der skal hyldes. ARK løb igen i år med flest præmier og regattaskjoldet. Selvom det måske er vigtigere at deltage end at vinde, så kan vi måske forbedre os bare en lille smule. Inden gækken blev slået løs og dansen gik lystigt på gulv og borde var jeg cyklet hjem, så slibrige historier og rygter fra den del af festen må, du kære læser, høre fra anden side.

Ingen fest uden oprydning. Afhængig af graden af festlighed man havde lagt for dagen aftenen før, dukkede de hjælpende hænder op fra ca. 09:00 søndag morgen. Så skulle der ryddes op. Ud med borde og stole. Ned med, de nu noget triste, grønne gren, og en tur gennem kompostkværnen med dem. Regatta 6 2019
Bådene kom igennem en god rengøring inden de atter blev lagt på plads i bådehallen, og et stykke over middag var næsten alt på plads. Efter denne omgang kunne ølhunden endelig få skyllet det halve meter nedløbsrør. Skønt. Godt slidte var det nu tid til at vende næsen hjemad mod lænestolen og en lille lur.


Tak for Amager Regatta 2019 og velmødt i 2020.