KLIXBÜLL

To "søndagsture" mere

Så har vi igen været på tur.

Fredag den 17 juli 2020 gik turen til Sejerø bugten med mål på Røsnæs. Vanen tro gik det af diverse små veje, dog snød vi lidt og tog motorvejen til Roskilde.

Frokosten blev indtaget på Røsnæs inden vi gik en tur ud til fyret. Det blev ikke til en tur op i fyret denne gang. Dertil var min tålmodighed for lille - vi var ikke de eneste, der havde fået den fortræffelige ide at tage turen til Røsnæs. Der var en ret så lang kø af besøgende, der ønskede at bestige tårnet. Hjemover gik turen tværs over Sjælland.

Utroligt så mange smukke steder der findes lige i vores baghave. Der er ingen grund til altid at skulle fise afsted i en flyver, hvor efter - de fleste - alligevel ender med at ligge rundt om hotellets pool, og ikke oplever en prut.

17072020

Onsdag den 19. august 2020 pakkede vi igen bilen. Denne gang var målet Sydvestsjælland. Turen Den gik ned over Køge, og så tværs over Sjælland via Tystrup – og Bavelse Sø mod Skælskør. Der indtog vi vores medbragte klemmer på positionen 55.246443, 11.246431. Derfra gik turen over gode gamle Bisserup, Enø og Næstved. Fra Næstved gik det ad omveje og biveje retur til Tømmerupvang.

19082020

Billeder fra de to ture: Billeder