KLIXBÜLL

Madpakketur til Ishøj

Jeg må starte med at sige undskyld. Undskyld for, at jeg endnu engang forstyrrer med et indlæg i Stroken; men blækhuset er fyldt op, gåsefjeren spidset og papiret ligger helt blankt på bordet foran mig. Dagens emne er madpakketuren til Ishøj.
Som altid er udgangspunktet for denne tur Roklubben SAS, og klokken 09:00 den 4. august var alle deltagere til dagens tur mødt op hos SAS. Femten roere i alt, heraf de otte fra Øresund. Det antal passer lige til tre tyks inriggere. Hanne havde sat tre gode bådhold, og de tre både blev hurtigt klargjort. Så gik det afsted mod dagens første mål - Brøndby Havn. Vandet ud til Skrædderholmen var fint; men da vi nærmede os hjørnet ved Avedøreværket begyndte søen at røre på sig. Ingen i vores båd klagede over vejret, for, som vi siger, man skal være glad for vejret, så længe man kan trække det. Alle kom tørskoede frem til Brøndby Kajakklub, hvor vi straks kastede os over formiddagskaffen.
Ishøjtur 1 2019
Brøndby Havn. Foto Ulrik K.

Næppe var kaffekopperne og bægerne til de små skarpe blevet tømt før anden etape af dagens tur blev skudt i gang. De fem kilometer til Ishøj roklub blev forholdsvis hurtigt tilbagelagt, selvom det kun var en rask indgriben fra en vågen roer – her nævnes ingen navne 😊 – der forhindrede, at vores båd kom ud på en længere omvej. Nu skulle vi have frokost. Der er ikke noget som motion og frisk søluft, der kan skærpe ens appetit. Madpakker, vand og øl kom på bordet, men inden vi kastede os over de medbragte klemmer, skulle der synges fødselsdagssang. Carsten havde besluttet at tilbringe sin fødselsdag i selskab med gode rokammerater, og en sådan beslutning må honoreres med en god (vi gjorde det efter bedste evne) fødselsdagssang. At Carsten så også lige pludselig fremtryllede indtil flere kager, kan vi ikke takke nok for.
Ishøjtur 2 2019
Ishøj Roklub. Foto Ulrik K.

Efter frokost og kage var det tid til at slå mave inden tredje etape – turen til Hvidovre Havn. Hvis der nu er nogen, der gætter på at der i Hvidovre blev indtaget mere kaffe og kage, så tager man ikke fejl. Kager og andre søde ting er det rene brændstof for en roer. Med tankene fyldt helt op kastede vi os ud i turen tilbage til SAS. Den forløb fint, og vi var så heldige, at slusen stod åben da vi kom, så der var ingen ventetid her.
Ishøjtur 3 2019
Hvidovre Havn. Foto Ulrik K.

Med bådene rengjort og sat på plads i bådhuset var det blevet tid til at sige tak for en god tur og på gensyn næste år.

Saltholm rundt

At rejse er at leve, skrev H. C. Andersen i fordums tid. Det her handler om en rejse. En lille rejse. En tur til Saltholm. Det er ikke varigheden eller afstanden til rejsemålet, der er afgørende; men oplevelsen i selve turen. For mig personligt var det også lidt af en opdagelsesrejse vi skulle ud på. Utallige gange har jeg set Saltholm fra luften, og spekuleret på hvad den er for en størrelse, og hvad der er på øen; men jeg har aldrig før sat foden på Saltholms jorde.

Saltholrundt 1 2019 PhoneSøndag den 2. juni klokken 10:30 stævnede 2 fire-åres og 4 to-åres både ud fra Kastrup Gamle havn. Bådene var bemandet med 22 modige roere, 11 fra SAS og 11 fra Øresund. Målet var en tur rundt om Saltholm. Først gik turen til nødhavnen, hvor vi skulle samles inden turen over sejlrenden blev påbegyndt. Vel over sejlrenden gik turen syd om Peberholm, under Øresundsbron, og frem til sælreservatet. Her holdt vi en lille pause, og nød synet af de sæler, der havde lyst til at kigge op og hilse på.
Så begyndte det lange seje træk øst om Saltholm. Oj, der er lang vej rundt. Man skal jo næsten helt til Sverige for ikke at gå på grund.Saltholrundt 2 2019.jpg Phone

Jeg var godt nok blevet lidt brødflov inden vi omkring klokken 14:15 fik lagt både til i Saltholm havn. Til min store glæde overlevede jeg ved at tære lidt på kroppens reserver. Sjældent har en madpakke, smurt med kærlig hånd af fruen, smagt så godt. Det blev en dejlig frokost.

Efter indtagelse af nødrationer, højtbelagt smørrebrød, og hvad der nu ellers kom frem fra vores madkasser, blev hjemturen til en bagatel, der bare skulle overstås.
Er øen Saltholm så en stor oplevelse man ikke kan undvære? Om det kan der siges både pro et contra; men en ting er sikker, turen rundt om øen i fint vejr og godt selskab, er alle anstrengelserne værd.

Jeg er klar til en ny tur næste år.

Roerne på fortet

Når vi nu ikke vinder så tit i lotto, er det dejligt når vi kan vinde en god vejrudsigt i DMIs tvivlsomme vejrspil. Birgit Ø havde til søndag den 14. juli slået en søndagstur til røret eller Dragør op på rokort.dk. I begyndelsen af ugen begyndte vejrudsigten for dagen at se helt fornuftig ud, og det blev foreslået at turen blev ændret til et besøg på Flakfortet. Den idé var alle seks tilmeldte straks med på. På dagen viste det sig, at vejrudsigten ikke kun havde set god ud, vejret blev for en gang skyld som lovet. Søndag bød på helt fantastisk rovejr. Klokken 09:00 blev to to-åres gjort klar, og besætningerne sammensat. Det blev en pige og en drenge båd. Hurtigt kom bådene i vandet og så afsted mod Flakfortet. Vandet var som fløjl og vind var der ingen af. Støt gik det med kurs mod Saltholm (i drengebåden blev der talt om, at det da vist var ”småt roning” der blev roet med; men det gjorde ikke noget, for de fine forhold skulle nydes i fulde drag) inden vi svingede mod nord og Flakfortet. Efter en time og halvtreds minuttet lagde vi bådene til kaj på Flakfortet. Nu skulle der spises frokost.
Flakfortet 2019
Frokost på Flakfortet. Toni, Jan E, Freddy, Birgit Ø og Betina. Foto: Ulrik K

Efter frokost blev fortet udforsket, og så var vi klar til at sætte kursen mod roklubben. Der var en af deltagerne, der syntes, at det kunne være morsomt (ja, jeg har en mærkelig form for humor) at ro nord om Middelgrundens vindmøllepark. Efter lidt debat blev forslaget vedtaget, og fra Flakfortet tog vi kurs mod den nordre vindmølle. Her efter frokost begyndte solen at titte frem; men desværre begyndte det også at lufte lidt. Vinden var dog intet at tale om, og vi nåede møllerne inden vi kunne mærke den. Resten af turen forløb planmæssigt, og det var seks glade – men lidt brugte – roere, der to timer og et kvarter efter afgang fra Flakfortet kunne lægge bådene til pontonen i vores lille havn. Tak for en dejlig tur.
Ulrik Klixbüll

Struckmannparken here we come (or not).

Det er blevet Kristi himmelfartsdag 2019, og dermed tid til Københavnskredsens årlige skovtur i Struckmannparken. Datoen er 30. maj, og vi kunne godt tillade os, at nære et beskedent og forfængeligt håb om varme og milde vinde, når nu sommeren venter lige rundt om hjørnet. Desværre er verden ikke skruet sammen på en måde, så alle vores beskedne ønsker opfyldes, og der var hverken varme eller milde vinde. Tværtimod. Vejrudsigten svang sig op på svimlende 12 grader og FCOO.DK viste en vind på ca. 9 m/sek. fra syd og bølger fra 0,5 -1,0m.

Det holdt os ikke tilbage, og kl. 09:30 mødtes Lene, Birgit, Susanne, Toni og undertegnede i roklubben Skjold. Der blev vi fint modtaget og straks budt på kaffe og en Gammel Dansk. Efter at have vendt pro et contra blev vi – vejrudsigt og FCOO.DKs udmeldinger til trods - enige om at forsøge at nå Struckmannparken. Vi fik anvist en båd, og den blev pakket og sat i vandet. Mandskabet indtog deres pladser og afsted gik det. Det gik fint. Der var jo ingen bølger af betydning og vinden var heller ikke slem. Nu var vi så også kun nået ud i det indre havnebassin, og det har måske haft en indflydelse på de gode forhold. Vel ude på sundet gik det med pæn fart mod nord. Vinden og strømmen var jo med os. Fra Hellerup og videre nordpå kunne vi så også konstatere, at forudsigelserne om bølgehøjden ikke var ramt helt ved siden af. Da vi nærmede os Skovshoved begyndte den gamle talemåde ”kun en tåbe frygter ikke havet” at rumstere i baghovedet på os, og der blev hurtigt opnået enighed om, at kursen skulle lægges om mod syd, og det kunne ikke går hurtigt nok.
Struckmannparken
Udsigten fra styrmandssædet.


På turen tilbage mod Skjold, følte vi os næsten som Kiplings ”Havets Helte”. Den ene bølge efter den anden slog ind over rælingen, og sjældent har jeg - bortset fra når vi skyller bådene - set en båd med så meget vand indenbords.

Da båden atter var på plads i bådhuset, og noget tørt tøj fundet frem, blev frokosten indtaget i Skjolds dejlige lokaler. Tak til Skjold for lån af båd og lokaler, og tak til mine fire rokammerater, som kæmpede bravt i båden.

Man skal begynde nedefra

Roklubbens værftsbesøg i Vejle blev fulgt op med denne artikel i Tårnby Bladet:

Man skal begynde nedefra
Medlemmer fra Roklubben Øresund har været på studietur til de værfter, som bygger deres fine både i træ og fiber

Tekst & foto: Ulrik Klixbüll/Hanne Vinther

Takket være et legat fra Tårnby Bladet, har det været muligt for Roklubben Øresund at arrangere en studietur til et par bådeværfter ved Vejle.
Det første værft, vi besøgte, var Grejsdalens Inriggerværft, hvor ejer Lars Jungdal detaljeret fortalte om, hvordan en træbåd bliver bygget - fra kølen lægges, til båden er klar til levering.
Bådene fra Grejsdalens Inriggerværft er klinkbyggede brede turbåde, der limes sammen af mahogni plywood. De indvendige dele (lister, fodstøtter, sæder) er udført i mahogni, ask, silver spruce og origon pine. IMG 1969 Phone
At håndbygge en inrigger i træ er et stort arbejde, der tager flere måneder. Først samles hele båden, og når alt er tilpasset, og sidder på sin plads, skilles det hele igen for at blive sendt til lakering. Ikke mindre end seks lag lak skal alt træet have.
Det var utroligt spændende at se og høre om, ikke mindst fordi klubben håber at få leveret en ny 4-åres inrigger netop fra dette værft til klubbens 90-års fødselsdag 10. juli 2020.

Først i træ, så i fiber
Turen gik videre til Agerbirks Bådebyggeri. Dette værft adskiller sig fra Grejsdalens Inriggerværft ved, at her er selve skroget støbt i glasfiber, og kun alle indvendige dele er udført i træ. Det er Thomas Agerbirk, der ejer værftet, og egenhændigt gør det støbte skrog til en funktionsdygtig robåd.
IMG 1983 PhoneThomas fortalte om hele processen fra støbning af skrog, til alle lister, skot, dæk, etc. er monteret. Støbningen af skroget sker i en form, der er en afstøbning af et inrigger-skrog lavet i træ. Det skrog har Thomas lavet i samarbejde med Lars Jungdal. Konkurrenter, javist, men derfor kan man godt samarbejde.
Inden turen gik tilbage mod Kastrup, lagde vi vejen omkring Vejle havn, hvor vi af maritim interesse studerede boligbyggeriet ”Bølgen” tegnet af Henning Larsen Architects og Kirk Kapitals hovedsæde ”Fjordenhus” tegnet af Olafur Eliasson.
Studiet viste, at man ikke kan ro i inrigger under Fjordenhus, selvom der er vand under den fantastiske bygning.