Endnu en frokost i Frk. Barners Kælder
En Sweatdeal til Frk. Barners Kælder var ved at løbe ud, så der blev afsat en feriedag til "afbrænding" af denne Sweatdeal. Maden var der igen ingen grund til at klage over. Betjeningen var også fin (kan du fornemme, at der er ved at komme et "men"); men det var der også en masse andre gæster der skulle. Resultat - køkkenet kunne absolut ikke følge med. Efter silden måtte vi vente i en time på at næste ombæring nåede frem. Utroligt, når det logistik mæssig må være det letteste at holde styr på. Tyve til tredive minutter efter silden er serveret, så skal næste ombæring være klar.
Efterårsferie 2017
Så er årets efterårsferie for længst overstået. Vi havde en dejlig uge i Hvalpsund, i et hus med fin udsigt over Limfjorden. Vejret var vekslende. De to første dage var det sol og høj himmel, mens de følgende dage blev til et miskmask af alt hvad vejrguderne har at byde på.
Vi fik kørt nogen dejlige ture, og besøgt nye steder, og endnu flere gensyn med steder vi har besøgt før. En ting lærte jeg dog af ture. Man skal ikke i spøg sige "Når vi nu alligevel er i Jylland, så kan vi da køre til Hvide Sande og få en af verdens bedste pizzaer". Jeg blev taget på ordet, og Bella Italias pizzaer er stadig nogen af de bedste man kan få nord for alperne.
Billeder fra Efterårsferie 2017
Davids Samling og Frk. Barners Kælder
Lørdag d. 2. september 2017 blev en af de sjældne dage, hvor vi tog en tur til byen. Afsted med metro til Kongens Nytorv, og derfra videre til fodt til Davids Samling i Kronprinsessegade. Vi havde talt om dette museeum i lang tid, og nu skulle det være. Besøget skulle kombineres med vores sweetdeal, der lød på frokost i Frk. Barners Kælder. Den helt store frokostanretning ventede forude.
Vores forventninger til Davids Samling blev over al måde overgået. Vi havde forventet os et lille museeum, der kunne klares på en god halv times tid. Det er det ikke. Det fylder 3 etager i to sammenhængende bygninger i Kronprisessegade, og der var masser at se på. Stedet kan varmt anbefales, og så er det til og med GRATIS.
Musset skriver selv om deres samlinger:
Museet indeholder tre permanente samlinger, som alle i deres grundstamme går tilbage til stifteren C.L. Davids tid: Islamisk samling, Ældre europæisk samling og Nyere dansk samling.
Den islamiske samling, der i en international sammenhæng er museets vigtigste, udgøres af udsøgt kunsthåndværk fra det 7. århundrede og frem til midten af det 19. århundrede fra et område, der strækker sig fra Spanien i vest til Kina i øst og fra Usbekistan i nord til Yemen i syd.
Den ældre europæiske samling indeholder et rigt udvalg af kunst fra det 18. og 19. århundrede – møbelkunst, fransk og tysk porcelæn, dansk fajance og sølvtøj samt danske, nederlandske og franske malerier.
Den nyere danske samling består af malerier og skulpturer udført omkring 1880-1950 af danske kunstnere. Indtil september 2018 vises udelukkende værker af maleren Vilhelm Hammershøi.
Link til museets hjemmeside: https://www.davidmus.dk/
Midtsjælland 19. august 2017
Lørdag den 19. august var det atter blevet tid til at få kørt en lille "søndagstur" ud i det blå. Ud i det blå vil i dette tilfælde sige, at vi fulgte den rute jeg havde lavet med Garmin Basecamp. Et program jeg efter hånden har fået en lille smule styr på. Vi startede med at køre via Roskilde til Boserupskov, og ud mod Bognæs. Derfra lagde vi kursen om mod sydvest mos Sorø og Slagelse. Lige inden Sorø havde vi et lille stop ved Bjernede Kirke. Sjællands eneste rundkirke. I kirken fik jeg slæbt mit tykke korpus helt op i spiret. Den anstrengelse blev belønnet med en god udsigt. Vel nede igen gik turen videre, og da vi nåede Slagelse blev kursen sat stik øst. Forbi Tystrup - og Bavelse Sø, som altid byder på en god udsigt. Turen var planlagt til at skulle bringe os helt ud på det yderste af Stevns; men da vi nåede Gisselfeld kunne vi se, at fuldførte vi det planlagte, så ville turen komme til at tage os et godt stykke over syv timer. Derfor afkortede vi turen og via Rønnede lagde E47 asfalt til resten af turen.
En dejlig tur i skønt vejr.
Sommerferie 2017
Billeder fra vores ferie: Sommer 2017
Fredag den 9. juni blev bilen pakket, og ca. 08:30 blev kursen sat mod Tyskland. Første mål på turen var Sehnde, hvor vi havde booket værelse på Apart Hotel Sehnde. Der var dømt pause i Flensburg, hvor vi lige skulle besøge Sky Markt. Proviant skal der til.
Tilbage på motorvejen gik det rask syd på, og bortset fra det uendelige vejarbejde nord for Hamburg, var der ikke de store problemer.
Hotellet var OK. Værelset fint; men ikke lige det vi var blevet lovet på Booking.com. Det kan være, at de skal have et hak i tuden.
Vejret var meget blandet. Vi fik alt lige fra sol til skybrud.
Lørdag 10. juni.
Afgang fra Sehnde 08:30 og hu hej vor det gik der ud af. Let lørdags trafik, som dog ret hurtig blev en hel del tættere. En del vejarbejde; men ikke noget vi ikke kunne leve med. Omkring kl. 15 ankom vi til Hornberg. En lille flække i Schwarzwald; men godt beliggende. Lejligheden er super fin, og frau Hausbesitzer er flink og viste os godt til rette.
Vejret er sol med fine sommerskyer, og en temp. på ca. 25 grader.