KLIXBÜLL

Sommerferie 2015

Årets sommerferie gik til Hemmet Strand ved den sydøstlige del af Ringkøbing fjord.

Vejret var det så som så med. Blæst og en temperatur lige i den lave ende af skalaen, når man tænker på, at det var sommer. Nå, kulde og blæst holdt os ikke bundet til sommerhuset. Det er jo heldig vis let at komme rundt omkring når der holder et motorkøretøj i indkørslen. Vi fik kørt nogen dejlige ture og besøgt byerne omkring fjorden og Vesterhavet i strid blæst. Man blev ligefrem sandblæst på benene når man var på stranden.. Det blev også til et besøg på Stauning Whisky hvor vi deltog i rundvisning og smagning. Spændende at se hvordan den gode væske bliver til, og høre historien bag produktet. Selvom jeg inden besøget var fast besluttet på ikke at købe noget med hjem, blev der alligevel plads til en lille flaske Young Rye. Her er hvad Stauning Whisky selv skriver om den:

 

Stauning - Young Rye, May 2015

Læs mere: Sommerferie 2015

Efterårsferie 2014

Det blev også til en lille efterårs ferie i år. Endnu gang gik turen til Hjelsminde. Det kom vis til at lyde, som om, at det er et sted vi kommer hver anden dag; men det er faktisk 5 år siden vi sidst havde booket en lejlighed på Banevænget.

Hjelsminde er jo ikke ligefrem verdens navle; men der er noget hyggelig og beroligende ved at kunne sidde og kigge ud over Mindet (Hejls Nor), hvor der er et leben af fugle. Så ligger det jo også så tæt på Flensburg, at man skulle være et skarn, hvis man ikke lige lagde turen forbi Sky på Apenrader Strasse. Så det gjorde vi selvfølgelig; men vores foretruknen øl og vin pusher var lukket på grudn af brandskade, så vi måtte tage fat i plan to, og lægge vejen forbi Fleggard.

Nu gik tiden ikke kun med indkøb syd for grænsen. Der blev ogstid til oplevelser i nærområdet. Vi kom rundt i området ad både veje og og afveje. Grunden til, at jeg skriver afveje er, at vi nogle af de veje GPSen og jeg i fællesskab fandt, måske ikke burde være åbne for almindelig færdsel. De er de måske heller ikke; men det kunne man jo så bare have skrevet. Kommer I til den østlige del af sydjylland og ser et vejnavn, der slutter på "forte", så check frihøjden på bilen før I følger den vej Nysgerrig efter at finde ud af hvad der gemmer sig bag ordet "forte", så følg dette link: Ordbog over det danske sprog

Billeder fra Efterårsferien 2014

Jyllandsringen 28. september 2014

IMG_5472

Der faldt en appelsin i min turban. Et tilbud om to billetter til Yokohama DM-Finalen påJyllandsringen. Efter kortbetænkningstid, slog vi til, fik sat kryds i kalenderen. Det var tidligt op, og afsted mod Silkeborg. Efter tre timer ankom vi til "ræserbanen" og fik fundet vej til billetgiverens - Team Lindgren og THERMITs - VIP telt. Det var en fin dag med højt solskin og fint racerløb, i mange forskellige klasser. Efter seks timer på banen, vendte vi snuden hjem ad, og kunne ved ankomsten til Amager konstatere, at vi havde haft en fin og begivehedsrig dag.

Billeder fra Jyllandsringen

Sommerferie 2014

Torsdag 24/7 var sommerferien definitivt slut for mit vedkommende. Det har været tre skønne uger fordelt mellem Øster Hurup, Harzen og hjemme. Bortset fra en enkelt dag, har vi været begustiget af sol, sol og atter sol. Nu må man jo ikke være kritisk; men for vores skyld måtte temperaturen gerne have holdt sig i den lave ende af tyverne. Tredive grader den ene dag efter den anden opfordre jo ikke lige frem til de store fysiske udfoldelser.

Billeder fra sommerferien 2014

Efterårsferie 2013

Hold da op. Det må være ungdomssløvsind, der gør, at jeg først nu får opdateret hjemmesiden med lidt om vores efterårsferie.

I år gik turen til toppen af Danmark - Skagen. Vi havde lejet en skøn lejlighed fem minutters gang fra gågaden og havnen. Hvor vi endte blev afgjort af den retning jeg udstak når vi gik ud af hoveddøren.

Vi havde en dejlig uge, og vejret var heldigvis med os de fleste dage. Dagene blev brugt på køre- og spadsereture i den skønne natur, og naturligvis skulle der også lige brændes et par kroner af på lidt kunst.Gennem skolen var Ann kommet i kontakt med et kunstnerpar, der holder til lidt uden for Hjørring. Hos dem gik der en del timer fordelt over et par dage inden vi fik valgt den ting der skulle med hjem.

Skulle du have lyst, kan du se Billeder fra Skagen 2013 her.