KLIXBÜLL

"Søndagstur" på en onsdag

Sorø klosterkirkeOnsdag 18. april 2018, skinnede solen, og vi fik lyst at at benytte os af det gode vejr og tage ud på en lille køretur. Turens hovedmål var et besøg i Sorø Klosterkirke; men da turen skulle designes, bleve der også plads til et par andre kirker. Klosterkirken i Sorø er et imponerende bygningsværk, og helt sikkert et besøg værd. Fra Sorø gik turen et par kilometer nord på til Pedersborg. Her var det igen kirken det lokkede; men hvor klosterkirken er stor og imponerende, er Pedersborg Kirke lille og gør ikke meget væsen af sig. Beliggenheden er der derimod ikke noget i vejen med. Der er bare den flotteste udsigt ud over Pedersborg Sø. Nu var det så slut med kirker for et stykke tid. Turen gik gennem Bromme Plantage, hvor vi gjorde et lille stop for at indtage den medbragte med. Så op forbi Tersløsegård, Holbergs sommerresidens, inden turen gik mod Slagelse og Antvorskov Klosterruin. Jo, jo - jeg var rigtig kommet tilbage til rødderne. Et smut forbi Hellig Anders på Hvilehøj blev der også plads til. Derfra cruisede vi via Tystrup Bavelse søerne mod Fjenneslev, og derfra gik turene direkte hjem mod Amager.

Billeder fra turen

Thorsvang - Danmarks Samlermuseum

Dagens "søndagstur" gik til Thoirsvang - Danmarks Samlermuseum i Stege. Det er utroligt hvad en mand har kunne samle af ting og sager på 50 år. Desværre kunne vi også se, at vvores egen barndom er kommet på museum. Nå, det er måske også der vi hører til efterhånden. Kør selv forbi hvis du og familien har et par timer der skal lslås ihjel en dag. Vi sluttede af med en rundtur på Nyord og Møn. Møn har bare så megen flot natur, at man ikke kan undgå at blive misundelig når man nu bor på Amager.

Nivaagaards Malerisamling

indgange til nivaagaards malerisamlingLangfredag tog vi sammen med Greve til Nivaagaards Malerisamling. En impulsiv tur for vores vedkommende; men da torsdag eftermiddag blev spurgt om vi ville med, var det ikke lang betænkningstid før vi var med på den galaj.

Det blev en fremragende tur, og Nivaagaards Malerisamling er altid en udflugt værd. I øjeblikket er der en super udstilling af J. L. Jensens blomstermalerier.

Turen hjem gik ad strandvejen og vi nød det smukke solskinsvej i fulde drag.

Vinterferie 2018

Så er årets vinterferie en saga blot. Turen gik til Travemünde, hvor vi havde lejet en skøn lejlighed på Priwall Waterfront.

Turen til Travemünde forløb fint. Det var dejligt vejr, og med et lille provianterings stop i Flensborg, ankom vi til lejligheden 15:30. Efter udpakning og et lille velkomstglas smuttede jeg lige en tur i dampbadet. Lækkert.

Søndag kørte vi en tur mod nord. Det gik over Neustadt in Holsten op langs kysten til Fehmarn. Efter et lille spise stop i Burg, gik turen lidt rundt på øen. Den får Amager til at ligne et alpelandskab.

Mandag gik turen mod øst. Langs kysten til Wismar, og derfra ad små kringlede veje tilbage til Travemünde.

Tirsdag lagde vi kursen mod vest, og kørte en tur til Plön med tilliggende søer.

Onsdag besluttede vi os for, at nu var det tiden hvor vi skulle se hvad det store outlet i Neumünster er for noget. Stort er det. Masser af forretninger fra alverdens producenter; men hvis man ikke har forberedt sig ordentligt hjemmefra, så er det svært at se om tingene er billige. Så en anbefaling til alle - inden I drager mod Neumünster, så find ud af hvad du skal have og hvad det koster i DK.

Torsdag gik turen ned til og rundt om de Lauenburgske søer. Utroligt kønt område. Det var på turen tilbage mod Travemünde, at vi var så uheldige - eller heldige skulle jeg måske heller skrive - at vi ramte en vej, som det tyske vejvæsen havde besluttet at lukke, og vi måtte tage en større omvej. Hvad skulle det heldige ved det så være??? Jo, var vi ikke blevet tvunget til denne omvej, så have vi aldrig oplevet det store træk af traner.

Fredag blev det kun til en bette tur øst for Travemünde.

Billeder fra Vinterferie 2018

Juletur

En af årets juleture gik vanen tro til Roskilde.

Roskilde julemarked

Vi var så heldige, at vælge den eneste dag i december hvor solen skinnede. Efter at have kørt op og ned på Sortebrødre Plads i 10 minutter, for at finde en parkeringsplads tilsmilede heldets gudinde os, og bilen blev parkeret. Så afsted til Carpe Diem, hvor en let frokost blev indtaget, og så stod den på en tur op og ned af gågaden med besøg i diverse butikker. Dankortet forblev dog i lommen. En dejllig tur i dejligt vejr.