"Søndagstur" på en onsdag
Onsdag 18. april 2018, skinnede solen, og vi fik lyst at at benytte os af det gode vejr og tage ud på en lille køretur. Turens hovedmål var et besøg i Sorø Klosterkirke; men da turen skulle designes, bleve der også plads til et par andre kirker. Klosterkirken i Sorø er et imponerende bygningsværk, og helt sikkert et besøg værd. Fra Sorø gik turen et par kilometer nord på til Pedersborg. Her var det igen kirken det lokkede; men hvor klosterkirken er stor og imponerende, er Pedersborg Kirke lille og gør ikke meget væsen af sig. Beliggenheden er der derimod ikke noget i vejen med. Der er bare den flotteste udsigt ud over Pedersborg Sø. Nu var det så slut med kirker for et stykke tid. Turen gik gennem Bromme Plantage, hvor vi gjorde et lille stop for at indtage den medbragte med. Så op forbi Tersløsegård, Holbergs sommerresidens, inden turen gik mod Slagelse og Antvorskov Klosterruin. Jo, jo - jeg var rigtig kommet tilbage til rødderne. Et smut forbi Hellig Anders på Hvilehøj blev der også plads til. Derfra cruisede vi via Tystrup Bavelse søerne mod Fjenneslev, og derfra gik turene direkte hjem mod Amager.