Vinterferie 2010
Vinterferie ugen åbnede vi med en dejlig tur til Silkeborg og Skanderborg. Målet var et dagsbesøg hos familien i Skanderborg. Det blev til en dejlig tur, og overnatningen - og tøj shopping - klarede vi i Silkeborg.
Ann havde fri hele ugen; men jeg begrænsede fridagene til torsdag og fredag, og de dage blev brugt på en god måde.
Torsdag tog vi så en tur på Arbejdermuseet. Et ikke helt uinteressant sted. Skræmmende at se ting fra ens barndom på museum, og høre folk fortælle deres børn, at i børnenes bedsteforældres barndom fik man mælk på flasker. Det gjorde man sgu også i min barndom, og utallige er de flasker jeg har hjulpet den lokale mælke pusher med at bringe ud.
Fredag gik med indkøb. Blandt andet blev der købt ny belysning til stue, soveværelse og badeværelse. Det kunmne jeg så gå og hygge mig med at sætte op de næste dage.
Lørdag blev der dog tid til en længe planlagt tur til Frederiksborg Slot, og efterfølgende frokost på Blovstrød Kro.
Egentlig skulle der have været billeder fra disse udflugter; men det ene af mine kameraer måtte en tur til rep. (Det blev klaret uden beregning. Super gjort af Canon, når der er tale om et næsten 4 år gammelt kamera). Så har man jo back-up udstyret på plads? Øhhhh..... næ det har man ikke. Batteriet i mit andet kamera kan kun lige holde strøm indtil jeg er kommet ud af hoveddøren, så det var ikke til megen hjælp.