2 dages ventetid
2 dages ventetid var hvad det blev til, så i går ankom pakkerne fra de to leveradører, og de stod smukt på mit skrivebord da jeg kom hjem.
Så var det bare med at få dem pakket ud, for at se, om de indeholdt alt det de skulle.
Hvad er der så inden i de to kasser? Først kom turen til den nye router.
og så kom turen til selve Squeezeboxen
Så var det bare med at komme igang. Først skulle det trådløsenetværk sættes op. Det gik som en leg. Utroligt let at følge Linksys installationsvejledning, og efter et enkelt opkald til TDC for at få oplyst navnet på min default gateway gik det løs. Alt lykkedes i første forsøg. Det første stykke it der blev afprøvet trådløst var en bærbarcomputer. Den fandt straks netværket, og efter de rigtige koder var indtastet kørte den fint på internettet.
Så kom turen til selve Squeezeeboxen. Kablerne i stereoanlæget, strømforsyningen i stikket og så....
Den fandt også netværket med det samme, og efter den havde fået den rigtige kode fandt den også hurtigt min Slimserver på pc'en. Slimserveren havde jeg snydt med, for den installerede jeg allerede for ca. 6 mdr. siden. Nu kan vi nyde al vores musik med få tastetryk, og ønsker vi at lytte til radiostationer fra hele verden ligger de også for vores fødder. Ens pc behøver ikke engang være tændt for at lytte til web radio. Man kan lægge et antal favorit stationer ind på Squeezenetwork, og vupti, så kommer de mest fantastiske lyde ud af ens højttalere.