KLIXBÜLL

Tirsdag 7. november 2017. Så er det blevet aftenen for sæsonens anden forestilling. Denne gang en komisk; men alligevel dybt tragisk forestilling, om et menneske, der er blevet overflødig. Følgende er "sakset" fra Amager Teatres hjemmeside.

Til (ingen verdens) nytte

Virkeligheden er nogle gange ikke så munter at være i, men i al sin absurde genkendelighed kan den godt virke komisk. Man kan bare ikke altid selv se komikken, når livets landevej tager nogle skarpe sving.

Sådan er det også for Berit, der har rundet de 60 og i mange år har været en engageret medarbejder hos DSB. Hun har været igennem en del omstruktureringer iværksat af en velmenende HR-chef, der ikke tvivler på, at Berit vil være lige så god til at sælge pølser, som hun var til at sælge billetter. Men Berit er ikke så omstillingsparat længere. Til gengæld er hun en ordentlig og behagelig kvinde, som tager sig godt af sin overbo, pensionisten Svend, der ikke kunne drømme om at indrømme, at han ikke kan klare det hele selv. Slet ikke over for sin søn, karrieremanden Lars, der pligtskyldigt besøger Svend selvom han er ved at knække halsen på for meget arbejde. Hos Berit møder Lars lidt af den anerkendelse, det åbenbart er så svært for faderen at give ham.

Til (ingen verdens) nytte er et drama om en basal, menneskelig drivkraft; behovet for at være til nytte i samfundet og over for sine medmennesker. Men hvad skal man stille op med sin nyttetrang, når almindelig medmenneskelighed er i lav kurs, og man risikerer at få skudt bagtanker i skoene, hvis man bare gerne vil hjælpe?

De fleste af os vil kunne nikke genkendende til personerne og deres relationer i Til (ingen verdens) nytte, som er en aktuel forestilling skrevet af den Reumertvindende dramatiker Thomas Markmann til et hold af stærke skuespillere.

Dramatiker: Thomas Markmann
Instruktør: Madeleine Rønn Juul
Medvirkende:
Pia Rosenbaum, Jacob Lohmann, Lisbeth Wulff og Finn Nielsen
Foto: Gudmund Thai (c)

folketeatret - turne