Ondt i maven af grin
Årets sidste forestilling i Amagerteatret var Svend, Knud og Valdemar i Figaros helt fortræffelige bearbejdning. Hylende morsomt.
Figaros skriver selv følgende om stykket:
"Svend, Knud og Valdemar" eller "Kongemordet i Roskilde" eller "Slaget på Grathe Hede”, et historisk, romantisk udstyrsstykke i fem changementer med indlagte sange.
Vi følger en teatertrups forsøg på at opføre et stykke om slaget på Grathe Hede, hvor alt går galt, blandt andet fordi intrigerne mellem skuespillerne ikke kan skjules.
Peter Fristrups teaterstykke har holdt sig på repertoiret siden premieren i 1887 og har igennem alle årene fornøjet publikum over hele landet. Især DR-udgaven fra Riddersalen i 1970 bliver sendt igen og igen og huskes og elskes af mange.
Nu kaster opera- og teatertruppen Figaros og Den Ny Opera sig over denne perle og giver den en moderne makeover. Der tilføjes ekstra sangnumre fra både opera, operette og musical, og når Figaros tilsætter sin særegne komik til den i forvejen humørfyldte forestilling, er der garanti for en morsom aften i teatret.
Hos Figaros varetages alle rollerne af sopranen Lisbeth Kjærulff, barytonen Hans Dueholm og den nytilkomne skuespiller og sanger Kristian Jensen. Og som bonus (og ved hjælp af moderne computer- og filmteknik) svæver sangeren og revyskuespilleren Rasmus Krogsgaard over vandene i en enkelt scene i skikkelse af "Knud Lavards Ånd".
Orkestret er Figaros faste husorkester OneBigMan Symphony Orchestra - pianist m.m. Allan Dahl Hansen.
Idé og instruktion
Hans Dueholm, Lisbeth Kjærulff
og Kristian Jensen
Musikalsk ledelse
Allan Dahl Hansen
Gendigtning
Dueholm, Kjærulff og Jensen
Kostumer
Nathalie Meldgaard
Produktion
Figaros og Den Ny Opera
To forestillinger i Amagerteatret
Dovenskab er roden til alt ondt, eller måske ikke; men det er årsagen til, at jeg er håbløst bagud med opdatering af hjemmesiden. Siden sidste opdatering har vi blandt andet set to forestillinger i Amagerteatret. Det drejer sig om "Drengen der ville være vægtløs" og "Holger forsvarstale". Det første stykke var godt og det andet - nå, ja, man burde måske være gået i pausen. Det siger vel alt. 
Da det efterhånden er et godt stykke tid siden vi har set "Drengen der ville være vægtløs" vil jeg nøjes med at "klippe" lidt om stykket fra www.amagerteatret.dk:
Drengen der ville være vægtløs er en skæv og underfundig komedie om, hvor svært det er at få lov til at se så langt som mod stjernerne, når horisonten for ens nærmeste er dagens varme ret fra Grillen.
René er en overvægtig nørd, som stadig bor hjemme hos sin migræne-ramte mor. Før hans far døde, skaffede han René en læreplads hos den lokale blikkenslager. Men René vil ikke være VVS'er — han vil være astronaut. Han drømmer om at flyve højt op i himmelrummet ikke om at vade rundt i andre folks kloakslam. Han drømmer om at bo i sin egen lejlighed i storbyen — ikke om at hænge fast i barndommens provinsby med en omklamrende mor og en insisterende chef, der gerne ville overtage pladsen efter Renés far.
Renés eneste venner, Theis og Winnie, drømmer også om at finde vejen væk: Theis fifler med at score nogle hurtige, men lyssky penge. Winnie drømmer om at vinde en sangkonkurrence og blive berømt.
Drengen der ville være vægtløs blev ved uropførelsen på Aalborg Teater i sæson 16/17 af publikum og anmeldere rost for sin blanding af humor og skarphed i beskrivelsen af, hvor svært det er at være mønsterbryder:
DRAMATIKER: Thomas Markmann
INSTRUKTION: Geir Sveaass
SCENOGRAFI: Marianne Nilsson
MEDVIRKENDE: Nikolai Jørgensen, Mette Horn, Lars Bom, Mads Reuthel, Mette Klakstein Wiberg
Det forholder sig lidt anderledes med "Holger forsvarstale". Oplægget lovede godt; men levede ikke op til forventningerne. Jeg fandt det rent ud sagt kedeligt. Stykkets to medvirkende:
Farshad Kholghi og Mads Kejser slap ikke helt godt fra opgaven. Farshad Kholghi skuffede slemt. Ham har vi ellers oplevet i en helt anden - og mere veloplagt - form på teatret og Mads Kejser var bare Mads Kejser. Stykkets emne - politisk korrekthed - er jo et af tidens helt store emner, og der kan helt sikkert spindes en god ende over det emne. Det var bare ikke lykkes helt i "Holger forsvarstale". Der var for megen plat og for lidt god humor.
Bridge Over Troubled Water
Teatersæson 2018/19 er i gang, og overskriften, vist mere end, hentyder hvad første forestilling gik ud på. En tur gennem Simon og Garfulkels op- og nedture. Det hele bundett sammen af deres musik fremført af de to skuespillere Morten Lützhøft & Nis Pedersen - og det var de virkelig god til. Skøn sang og fremragende guitarspil. På set listen stod blandt andet: Mrs. Robinson, The Boxer, Cecilia, Scarborough Fair, The Sound Of Silence, America og Bridge Over Troubled Water.
Amagerteatret skriver følgende om forestillingen: