KLIXBÜLL

Dovenskab er roden til alt ondt, eller måske ikke; men det er årsagen til, at jeg er håbløst bagud med opdatering af hjemmesiden. Siden sidste opdatering har vi blandt andet set to forestillinger i Amagerteatret. Det drejer sig om "Drengen der ville være vægtløs" og "Holger forsvarstale". Det første stykke var godt og det andet - nå, ja, man burde måske være gået i pausen. Det siger vel alt.

Da det efterhånden er et godt stykke tid siden vi har set "Drengen der ville være vægtløs" vil jeg nøjes med at "klippe" lidt om stykket fra www.amagerteatret.dk:

Drengen der ville være vægtløs er en skæv og underfundig komedie om, hvor svært det er at få lov til at se så langt som mod stjernerne, når horisonten for ens nærmeste er dagens varme ret fra Grillen.

René er en overvægtig nørd, som stadig bor hjemme hos sin migræne-ramte mor. Før hans far døde, skaffede han René en læreplads hos den lokale blikkenslager. Men René vil ikke være VVS'er — han vil være astronaut. Han drømmer om at flyve højt op i himmelrummet ikke om at vade rundt i andre folks kloakslam. Han drømmer om at bo i sin egen lejlighed i storbyen — ikke om at hænge fast i barndommens provinsby med en omklamrende mor og en insisterende chef, der gerne ville overtage pladsen efter Renés far.
Renés eneste venner, Theis og Winnie, drømmer også om at finde vejen væk: Theis fifler med at score nogle hurtige, men lyssky penge. Winnie drømmer om at vinde en sangkonkurrence og blive berømt.
Drengen der ville være vægtløs blev ved uropførelsen på Aalborg Teater i sæson 16/17 af publikum og anmeldere rost for sin blanding af humor og skarphed i beskrivelsen af, hvor svært det er at være mønsterbryder:

DRAMATIKER: Thomas Markmann
INSTRUKTION: Geir Sveaass
SCENOGRAFI: Marianne Nilsson
MEDVIRKENDE: Nikolai Jørgensen, Mette Horn, Lars Bom, Mads Reuthel, Mette Klakstein Wiberg

Det forholder sig lidt anderledes med "Holger forsvarstale". Oplægget lovede godt; men levede ikke op til forventningerne. Jeg fandt det rent ud sagt kedeligt. Stykkets to medvirkende: Farshad Kholghi og Mads Kejser slap ikke helt godt fra opgaven. Farshad Kholghi skuffede slemt. Ham har vi ellers oplevet i en helt anden - og mere veloplagt - form på teatret og Mads Kejser var bare Mads Kejser. Stykkets emne - politisk korrekthed - er jo et af tidens helt store emner, og der kan helt sikkert spindes en god ende over det emne. Det var bare ikke lykkes helt i "Holger forsvarstale". Der var for megen plat og for lidt god humor.