Sensommerens biografture
Sensommeren har budt på to ture i biffen. Først inviterede Anders de "gamle" med i biografen for at se den seneste Harry Potter film. Lækkert sådan at blive inviteret i biografen, og så havde Anders jo også en sponsor til biletten.
Harry Potter og Phønixordnen
Harry er tilbage i sit femte år på Hogwarts,
og selvom de foregående års hændelser var meget voldsomme, så er de færreste overbeviste om Voldermorts tilbagekomst. Specielt ikke ministeren for magi, Cornelius Fudge, der mener det hele er Dumbledores skyld. Imens lægger mørke magter meget onde planer i kulissen, og igen er det op til Harry og hans venner at afværge katastrofen.
Sidst var vi så inde og se tredje og sidste del af trilogien om Jason Bourne. En lille opgave der krævede opvarmning med de to første film, for at vi skulle kunne følge med i filmen.
The Bourne Ultimatum
Jason Bourne, tidligere lejemorder for CIA, vil bare gerne være i fred, men det ønske har hans tidligere arbejdsgivere ikke tænkt efterkomme! De vil tværtimod gøre alt for at få fat i Jason - og skaffe ham af vejen. Da en engelsk avis bringer historien om ham, bliver han endnu engang tvunget ud af sit skjul. Endnu engang er han jaget vildt. Men pludselig får han uventet hjælp fra CIA-agenten Nicky Parsons.