KLIXBÜLL


Warning: "continue" targeting switch is equivalent to "break". Did you mean to use "continue 2"? in /var/www/klixbuell.dk/public_html/templates/klix_ver_2_0a/functions.php on line 180

DBCs klassiske 10 km Mesterskab

Så var vi igen i Super Arenaen, og vores faste pladser var indtaget.

Formstærke Marc Hester var den dominerende rytter ved sæsonens tredje DBC stævne torsdag i Ballerup Super Arena. Hester vandt først en dramatisk udgave af DBCs klassiske 10 km Mesterskab og siden parløbet med Alexander Lander som makker.

DBCs 10 km Mesterskab er et løb med stor historie. Mesterskabet blev blev kørt første gang i 1935, og er gennem tiderne blevet vundet at store navne som blandt andre Willy Falck Hansen, Evan Klamer, Kay Werner Nielsen, Palle Lykke, Hans-Henrik Ørsted, Dan Frost, Jimmi Madsen og Alex Rasmussen.

Læs mere: DBCs klassiske 10 km Mesterskab

DM i sprint 2017

Jeg har fået anskaffet mig et medlemskab (passivt) i DBC, så fruen og jeg nyder at tage til deres stævner i Ballerup Super Arena. Desværre missede vi åbningsstævnet; men vi skal nok få stillet lysten til banecykling. Der kommer jo også et 6-dageslæb til fbruar 2018. Det er skønt at se disse unge (og ældre) cyklister folde sig ud på banen.

Torsdag 26. oktober 2017.
Hovedatraktionen denne aften i oktober var DM i sprint. Bevares det er ikke Cavendish og Wiggins; men mindre kan også gøre det. Der blev kæmpet med alt hvad remme og tøjler kunne holde, og til sidst stod William Rimkratt-Milkowski med guldmedaljen om halsen.

DBCs William Rimkratt-Milkowski blev torsdag aften dansk mester i sprint for tredje år i træk og fjerde gang i alt.

Rimkratt-Milkowski var helt suveræn på en aften, hvor den danske U19-mester Jakob Joensen måtte melde fra grundet sygdom. I den indledende tidskørsel satte DBC-rytteren dansk rekord på dansk grund med 10,614 sekunder. Den tidligere rekord lød på 10,643 sekunder og blev sat af Lars Brian Nielsen på Ordrupbanen i 1995!

I finalen besejrede Rimkratt-Milkowski overraskelsen Tim Bendtsen i to sikre heat. Kampen om bronzen blev vundet af aarhusianske Rasmus Søgaard, der over tre heat besejrede den hurtige landevejsrytter Rasmus Bøgh Wallin. Opgøret om femtepladsen blev vundet uden problemer af Rasmus Nejrup.

Suveræn parløbssejr til Stokbro/Kron
Men der blev også kørt masser af andre cykelløb torsdag i Ballerup Super Arena. A-feltets udskilningsløb blev vundet suverænt af verdens bedste U19 rytter Julius Johansen foran den på banen tilbagevendte Mathias Krigbaum. Johansen vandt også et hårdt kørt scratch. Denne gang foran unge Frederik Wandahl.
Dagens afsluttende parløb blev vundet af dagens par nr. 3, Andreas Kron/Andreas Stokbro. Parret endte på suveræne 68 point efter at have erobret en omgang og dermed 20 point. Nr. 2 blev U19-verdensmesterne Julius Johansen/Mathias Larsen med 37 point. Tredjepladsen blev besat af de rutinerede NIki Byrgesen/Niklas Eberhardt med 25 point.