Angelika Kirchschlager

Mandag 13. november

Klangskøn sødme, inderlig smerte, håbløs fortvivlelse og den højeste lykke. Schumanns og Schuberts lieder rummer det hele og få forløser det som Kirchschlager.

Et stort og modigt program lagt i de allerbedste hænder.

Mezzosopran: Angelika Kirchschlager

Klaver: Stefan Vladar

Aftenens program:

Schumann:
– Freisinn (op. 25 no. 2)
– Erstes Grün (op. 35 no. 4)
– Hoch Hoch Sind Die Barge “Lied” (op. 138 no. 8)
– Die Soldatenbraut (op. 64 no. 1)
– Liebeslied (op. 51 no. 5)
– Das verlassne Mägdlein (op. 64 no. 2)
– Stille Tränen (op. 35 no. 10)
– Die Loewenbraut (op. 31 no. 1)
– Lust der Sturmnacht (op. 35 no. 1)
– Morgens steh’ ich auf und frage (op. 24 no. 1)
– Der Einsiedler (op. 83 no. 3)
– Abendlied (op. 107 no. 6)

Schubert:
– Auf dem See (D 543b op. 92 no. 2)
– Das Echo (D 868 op. 130)
– Das Mädchen (D 652)
– Nähe des Geliebten (D 162 op. 5 no. 2)
– Bei dir allein! (D 866 No. 2)
– Die Unterscheidung (D 866 op. 95 no. 1)
– Wiegenlied (D 867 op.105 no.3)
– Der Pilgrim (D794 op. 37 no.1)
– Sehnsucht (D 636 op. 39)
– Lied des Florio’ is D. 857 no. 2 (fra ‘Zwei Szenen aus dem Schauspiel Lacrimas’)
– An den Mond (D193 op. 75 no. 3)
– Litanei auf das Fest Aller Seelen (D343)
– An die Musik (D 547)

Her følger hvad Nina Ørum skrev om solist og komponister i aftenens program:

Angelika Kirchschlager
Hun er smuk som skuespilleren Nicole Kidman, siges det. Og hendes fyrighed og udstråling på scenen bliver sammenlignet med jazzsangerinden Sarah Vaughans. Men når det gælder Angelika Kirchschlagers stemme og musikalitet, kan de færreste komme i tanke om paralleller. Anmeldere skriver om et enestående vibrato og perfekte fyldige vokaler, om en stemme, der som den lækreste creme smyger sig sammen med akkompagnerende instrumenter, og om en kærlighed til og indlevelse i musikken, som mezzosopranen på det nærmeste hypnotiserer sit publikum med.

Angelika Kirchschlager drømte egentlig om at blive pianist og begyndte som lille pige i Salzburg at få klaverundervisning. Det kunne hendes nerver imidlertid ikke holde til, har hun siden fortalt. “Når jeg skulle spille udenad, gik jeg altid fuldstændig i stå, så jeg gav op. Men jeg ville stadig gerne lave noget med musik og overvejede så at blive radiomedarbejder eller kritiker eller musikterapeut”. Overvejelserne endte med, at en 18-årige Angelika Kirchschlager – uden nogensinde at have modtaget formel sang

undervisning – søgte ind og blev optaget på sanger­uddannelsen på Musikakademiet i Wien. “Jeg havde taget en grøn trøje på og sang om grønt græs (Schumanns ‘Erstes Grun’), og der var stor diskussion om, hvorvidt jeg overhovedet havde talent”, fortalte mezzoso­pranen i et interview for nylig.

Men hun beviste hurtigt sit værd på musikakade­miet, og Angelika Kirchschlagers debutkoncert i 1993 blev en sensation i Østrig. Sjældent har operahusene i Wien været så hurtigt ude med kontraktilbud til en debutant. Snart fik også udenlandske operachefer og koncertarrangører ører for mezzosopranen, og i dag rejser hun rundt i hele Europa, i USA og Asien og syn­ger både operaroller og koncerter på de mest ansete scener. Kirchschlager er en mester, hvad enten hun synger gammel eller ny musik. Hun har indspillet en række cd’er, blandt andet ‘When Night Falls’, som er en samling vuggeviser, dedikeret til sønnen Felix.

Stefan Vladar
Også pianisten Stefan Vladar er født i Østrig og ud­dannet på Musikakademiet i Wien. Hans karriere spænder vidt; han spiller både solokoncerter og har optrådt med de største orkestre og dirigenter i Europa og USA. Som kammermusiker og akkompagnatør har Vladar blandt andet været på scenen sammen med den danske baryton Bo Skovhus, violinisten Julian Rachlin og har flere gange turneret med Angelika Kirchschlager. De seneste år har Stefan Vladar i øvrigt skabt sig et navn som dirigent.

Schumanns lieder:
Robert Schumann (1810-1856) voksede op i en verden af ord og toner. Hans far opmuntrede sønnen til at spille klaver og komponere. Og lille Robert nød da musikken, men han foretrak i lige så høj grad at fordybe sig i litteratur, og når han blev voksen, ville han være digter, sagde han, Robert Schumann valgte dog en musikalsk uddannelse, da han 16 år gammel mistede sin far. Han studerede hos pianisten Friedrich Wieck, og i begyndelsen af 1830’erne begyndte han seriøst at komponere.

Schumann skrev udelukkende klavermusik, ofte inspi­reret af romaner eller digte, han havde læst. Men i 1840 – samme år som han efter hårde forhandlinger fik lov til at gifte sig med Friedrich Wiecks datter, Clara – begyndte han pludselig at komponere musik til de digte, der førhen blot havde inspireret ham, Schumann blev liedkomponist, og det skyldtes dels, at han gerne ville udvide sit repertoire, dels at han med liederne kunne udtrykke sin kærlighed til Clara direkte, hvor han i klaverværker kun kunne an­tyde sine følelser.

Schumanns erfaring ved klaveret er tydelig i liederne. Pianisten skal på lige fod med sangeren udtrykke føl­elser. Der er lange for- og efterspil, hvor klaverstemmen skaber atmosfære, og sangstemmen er sommetider helt vævet ind i satsen, Schumanns lieder bliver beskrevet som lyriske klaverstykker med sang, de er ikke melodier med klaverakkompagnement.

Schumann komponerede over 140 lieder i det så­kaldte lied-år 1840, derefter begyndte hans produktion af symfonier, kammermusik, koncerter, korværker m.m.

Schuberts lieder:
Franz Schubert (1797-1828) var helt fra barns ben op­taget af sang. Han var kapeldreng (sopran) ved hofka­pellet i Wien og fik dér sin første musikalske uddannelse. Siden skulle han blive komponisten, der løftede lieden til et helt nyt kunstnerisk niveau, Egentlig betyder lied jo bare sang, men fra og med Schubert ligger der i lied­begrebet en dyb fortolkning af sangens tekst. Som det blev sagt på komponistens egen tid: “Enhver af hans sange er et digt om det digt, han sætter i musik”.

Schubert havde en helt særlig evne til at skrive melodier, der bare strømmer af sted. Det er tonerækker så fulde af farver og så ligefremme. Klaverakkompagnementet hos Schubert er også enestående for sin tid, Det støtter ikke bare sangeren rytmisk og harmonisk, akkom­pagnementet deltager også dramatisk i liedens fortælling. Det illustrerer et ydre element i teksten og også en tit en indre stemning. Klaverstemmen i ‘Auf dem See’ begynder eksempelvis med at bølge som søens vand. l ‘Der Pilgrim’ vandrer akkompagnementet tydeligt derudad …

Schuberts lieder virker ofte overvældende, fordi de skaber en musikalsk virkelighed så intens, at den hæver sig over ordenes. Det virker som om, at selve digtenes poesi for Schubert kun var en nøgle til stemninger og følelser, og komponisten forlangte, at lied-sangerne var tilbageholdende i deres udtryk og mimik, fordi alt var komponeret.

l sit korte liv nåede Schubert at komponere flere end 600 lieder, Det var nære venner af komponisten, der som de første opførte lieder offentligt, og de blev akkom­pagneret af Schubert selv,

Nina Ørum