KLIXBÜLL


Warning: "continue" targeting switch is equivalent to "break". Did you mean to use "continue 2"? in /var/www/klixbuell.dk/public_html/templates/klix_ver_2_0a/functions.php on line 180

Så er man "Birkebeiner"

Cykelprojektet Fredagsbirken 2011 blev afsluttet fredag 27. august. Mit må var at gennemføre, og det blev opfyldt. Tiden var absolut ikke noget at prale af; men en dårlig tid på 6:30 timer giver større mulighed for at kunne forbedre tiden end hvis jeg havde kørt på 4:30 timer. Det er der vel ingen der kan modsige. OK spøg til side, jeg var godt sliten da jeg nåede målet ved Håkons Hall i Lillehammar. Vel var tiden dårlig; men lidt stolt over bedriften var jeg nu alligevel.

Rent udstyrs mæssigt var det ikke den bedste optakt til Fredagsbirken, jeg havde fået. Hele fire gange måtte

cyklen forbi cykelpusheren, før de havde fået fikset bagbremsen. Den sidste gang kunne jeg hente cyklen onsdag eftermiddag, og jeg skulle af sted allerede kl. 05:30 næste morgen. Under min klargøring af cyklen weekenden opdagede jeg at fælgbåndet på baghjulet havde forskuppet sig. Det blev sat på plads; men da jeg hentede cyklen onsdag, tog jeg nu alligevel en rulle fælgbånd med hjem for at skifte det. Man kan aldrig vide hvor problemerne kommer når man er på tur, så hvorfor ikke gardere sig? Dækket blev taget af fælgen, og af med fælgbåndet, og så var det tid til at sætte sig over i hjørnet for at græde. Hvorfor? Prøv at se disse billeder så har du svaret:

 

En 30 cm lang revne i bunden af fælgen. Nu var gode "dyr rådne". Telefonen blev rødglødende mens jeg ringede rundt til de tre kollegaer der også skulle af sted. Det endte med, at jeg fik lov til at låne Per Jensens gamle MTB - tak for det Per. Da vi kom til Oslo, brugte vi tiden, mens vi ventede på bussen, der skulle køre os 4 og de 50 norske Uno-X'er til Elverum, hvor vi skulle overnatte, med at justere på cyklen og skifte bremseklodser. Det hele lykkedes, og det var ikke cyklens skyld, at min tid ikke blev bedre.

Lige bortset fra, at de norske bakker er lange og stejle var det en fantastisk oplevelse. Vejret var med os. Årets eneste sommerdag i Norge falde denne fredag. Naturen vi kom igennem var fantastisk - når man ellers orker at kigge ud på den, og langs de mere civiliserede dele af ruten, havde de lokale slået sig ned, og de brugte megen energi på at indgyde os ryttere det mod, der skulle til for at fortsætte.  Det mest positive man kunne sidde og tænke på var, at når vi kom ud til 70 km mærket, var det faktisk nedkørsel det meste af de sidste 25 km. Da havde vi så også rundet omkring 1600 højde meter. Så ser men frem til et par lange nedkørsler. Nu kunne jeg endelig få lidt fart i cyklen - nogen steder også mere end jeg egentlig kan lide - men på et par af asfalt partierne kom speedometret da op omkring de 60 km/t hvilket er fint nok; men når farten på smalle jord/grus spor kom op på 45 km/t, så gik det lidt for hurtigt; men der er kun en ting at gøre, og det er at fortsætte. At bremse er ret svært når cyklen hopper og danser over sten og huller.

Nu får vi se om der er mod til at tage mod endnu en invitation til Fredagsbirken hvis den kommer, og det er der en hel del der tyder på den gør. Den tid den gælde.