KLIXBÜLL

HMS Pinafore - det hele sejler

Pinafore

HMS Pinafore er gennemsyret af Gilbert & Sullivans nonsenshumor og respektløse gøren nar af engelske traditioner, stolthed over flåden med en overadmiral, som aldrig har været til søs, klasseforskellen og snobberiet.

Med kun 3 medvirkende på scenen, bag scenen og i orkestergraven til at synge og spille de store solopartier, agere søfolk, danse og skifte kulisser, udfordres de 3 herrer til at finde på nye og anderledes ideer. De kalder selv deres behandling af klassikeren for ”respektfuld respektløshed”. Og de skifter kostumer, roller og tonearter, hurtigere end publikum når at blinke.

Pressens skev: “Fra få minutter inde i 1. akt rullede latteren og det blev den ved med”

“Men det var den frie fortolkning, at de to sangere og pianisten spillede alle roller og deres kontakt til publikum, der ikke alene gjorde oplevelsen tåretrillende morsom, men også stærkt imponerende”

“Har man en gang oplevet disse muntre og velsyngende fyre, så kommer man igen.

Medvirkende: Jacob Næslund, Hans Dueholm og Allan Dahl Hansen
Ide og instruction: Jacob Næslund og Hans Dueholm