KLIXBÜLL

Julekoncert med OBG Brass

Mandag den 28. november stod den atter på julekoncert med OBG Brass i Skelgårdskirken. Herligt at se og høre disse "gamle" mænd spille for fuldt tryk. Det blev igen i år til en hyggelig time med god musik.

Aftenen program var:

Trumpet Tune and Air af Henry Purcell  
Juleklokker (potpourri)  
Fantasia on a Theme by Thomas Tallin af Ralph Waughan Willians  
Serenade af Derek Bourgeois  
Have yourself a merry little Christmas af R. Blane & H. Martin  
Pearl Harbour af Frank Bernaerts  

Nissernes Vagtparade af Kurt Noack (det er Fynske Livregiment der spille når du trykker på afspil)

The Christmas Song af Tormé & Wells  
Juletræet - galop af H. C. Lumbye  
Dejlig er jorden i arr. af Mogens Andresen  

Til at lede orkestret gennem disse dejlige numre var dirigent Jeppe Lindberg Nielsen

Povl Dissing fortolker Kingo, Grundtvig m.fl.

Søndag stod den på koncert i Store Magleby Kirke. Poul Dissing, Iver Kleive og Knut Reiersrud skulle fortolke gamle daske salmer. Det gjorde de, og så på en helt speciel måde. Mange vil sikkert løbe skrigende bort; men det var faktisk slet ikke så ringe endda.

Nedenstående har jeg "sakset" fra kirkens hjemmeside:

Sammen med to fremragende norske musikere, Iver Kleive, organist i Oslo Domkirke og Knut Reiersrud, Norges førende blues-guitarist fortolker Povl Dissing flere af vores skønne, velkendte salmer og sange i et program, der bygger bro mellem 17- og 1800-tallets salmebog og nutidens forventninger til spektakulære musikoplevelser. Musikken ligger i spændingsfeltet mellem jazz/rytmisk og klassisk.

Når man sætter Danmarks mest folkekære sanger og fortolker sammen med to af Norges dygtigste musikere, opstår der uundgåeligt en frydefuld situation, der kræver højt til loftet og flotte omgivelser. De tre musikere berører med deres følelsesmæssige og intellektuelle kraftpræstationer publikum, og musikken ved koncerterne fremstår altid som en uforglemmelig og smuk oplevelse.

JP Kulturs anmelder skrev efter en af deres koncerter denne begejstrede
anmeldelse: ”Guitarist Knut Reiersrud spillede ind i mellem så guddommeligt guitar (både el- og akustisk), at man næsten skulle tro, at Vorherre havde en finger med i spillet. Måske havde han også pillet ved Iver Kleives orgel. Musikken lød i hvert fald himmelsk”.

Opsamling på koncerter

Det er da også blevet til en del koncerter siden januar 2014. Uden at være sikker på, at jeg får alle med, vil jeg her liste koncerterne i dne rækkefølge jeg husker. De ældste først:

Mozarts klaverkoncert nr. 24, solist Christina Bjørkøe og Grosse Messe med diverse solister og Københavns Kantatekor i Store Magleby Kirke.

Strauss - ein Heldenleben i DR Koncerthuset

Nytårskoncert 2015 i Store Magleby Kirke

Michala Petri og Lars Hannibal i Kastrup Kirke

Solotrompetist m.f. i Korsvejens Kirke

OBG Brass i Skelgårdskirken

Nytårskoncert 2016 i Store Magleby Kirke