KLIXBÜLL

Nytårskoncert

For 14. år i træk, og for 11 gang for vores vedkommende,  bød Københavns Kantatekor velkommen til en forrygende nytårskoncerter, som bragte blandt andet italienske operatoner og herlig wienerstemning.

Iklædt det vanlige feststemte humør og med masser af skøn musik fremførte koret sammen med de to solister, sopranen Signe Sneh Schreiber og tenoren Adam Frandsen samt pianisterne Jørgen Ellegård Frederiksen og Erik Kolind, en fornøjelig og sprudlende koncert, hvor det nye år blev budt velkommen med manér.

Torben H.S. Svendsen svang dirigentstokken og optrådte som en særdeles veloplagt konferencier. På vanlig vis var der, efter koncerten, et glas bobler til alle.

Helt sikker en oplevelse der vil stå i vores kalender igen til næste år.