KLIXBÜLL

Povl Dissing fortolker Kingo, Grundtvig m.fl.

Søndag stod den på koncert i Store Magleby Kirke. Poul Dissing, Iver Kleive og Knut Reiersrud skulle fortolke gamle daske salmer. Det gjorde de, og så på en helt speciel måde. Mange vil sikkert løbe skrigende bort; men det var faktisk slet ikke så ringe endda.

Nedenstående har jeg "sakset" fra kirkens hjemmeside:

Sammen med to fremragende norske musikere, Iver Kleive, organist i Oslo Domkirke og Knut Reiersrud, Norges førende blues-guitarist fortolker Povl Dissing flere af vores skønne, velkendte salmer og sange i et program, der bygger bro mellem 17- og 1800-tallets salmebog og nutidens forventninger til spektakulære musikoplevelser. Musikken ligger i spændingsfeltet mellem jazz/rytmisk og klassisk.

Når man sætter Danmarks mest folkekære sanger og fortolker sammen med to af Norges dygtigste musikere, opstår der uundgåeligt en frydefuld situation, der kræver højt til loftet og flotte omgivelser. De tre musikere berører med deres følelsesmæssige og intellektuelle kraftpræstationer publikum, og musikken ved koncerterne fremstår altid som en uforglemmelig og smuk oplevelse.

JP Kulturs anmelder skrev efter en af deres koncerter denne begejstrede
anmeldelse: ”Guitarist Knut Reiersrud spillede ind i mellem så guddommeligt guitar (både el- og akustisk), at man næsten skulle tro, at Vorherre havde en finger med i spillet. Måske havde han også pillet ved Iver Kleives orgel. Musikken lød i hvert fald himmelsk”.