Guarneri Kvartetten

Det var bare godt. I går bød DR’s stjernekoncerter på en forrygende koncert med Guarneri Kvartetten. De spiller altså super. Især må jeg fremhæve deres udførsel af Beethovens strygekvartet i e-mol. Der fik man som svenskerne kalder det “ståpels”.

Nu vil jeg som vanligt give ordet til Nina Ørum, som på bedste vis igen stod bag det trykte program som jeg har kopieret herunder:

“Som” siamesiske firlinger eller som klatrere, der er bund­et sammen med et reb og på vej op ad en klippe”. Sådan har et af Guarneri Kvartettens medlemmer beskrevet forholdet mellem fire strygere, der spiller sammen, Unge kvartet-spillere ville næppe få samme associationer, Men i Guarneri Kvartetten har de spillet sammen i over 40 år, og når man hører dem, tvivler man ikke på, at de faktisk er groet eller bundet sammen på helt magisk og uløselig vis.

Guarneri Kvartetten har ry for at være en af verdens bedste strygekvartetter og også en af verdens ældste. Den blev grundlagt i 1964 under Marlboro Festivalen. Her dukkede fire individuelle strygere op, de spillede med forskellige ensembler og tilfældigvis også alle sammen med pianisten Rudolf Serkin, Violinisten Alexander Schneider hørte dem og opfordrede dem til at danne en kvar­tet, Og inden de fire unge musikere forlod Marlboro kunne de kalde sig medlemmer af Guarneri Kvartetten. Navnet tog de efter en berømt italiensk violinbygger-familie.

Kvartetten, som længe havde base i New York, fik hurtigt international succes, Turnéer i USA og Europa blev fulgt af et enigt anmelderkorps – alle skrev de om sensa­tion, unik balance mellem musikerne, enestående fælles dynamik, en sødhed og sprødhed i tonen.

Sidst i 1960’erne begyndte de fire strygere at spille Beethovens Strygekvartetter, og det blev deres egent­lige gennembrud. Guarneri Kvartettens indspilninger af Beethoven har vundet en lang række priser, og i årtier har disse indspilninger sat dagsordenen, uanset hvem der ellers måtte forsøge sig med Beethovens Kvartetter.

Guarneri Kvartetten bestod af sine oprindelige med­lemmer indtil år 2000, hvor cellisten Peter Wiley afløste David Soyer.

Arnold Steinhardt er førsteviolinist i kvartetten. Han er født i Los Angeles i 1937 og debuterede som solist 14 år gammel. Stadig optræder han ofte som solist, og Stein­hardt er også forfatter til to bøger: “Indivisible by four: A String Quartet in Pursuit of Harmony” og senest selvbio­grafien “Violin Dreams”.

Kvartettens anden violinist, John Dalley, er født i Madison i 1935. Han var tidligere medlem af Oberlin Stryge­kvartet, l dag bruger han tiden ved siden af Guarneri Kvartetten på at undervise på University of Maryland.

Bratschisten Michael Tree stammer fra New Jersey, årgang 1934, Han begyndte egentlig som violinist og har både på violin og bratsch haft stor succes som solist. Også Tree er tilknyttet University of Maryland som under­viser.

Eneste nye medlem af Guarneri Kvartetten er cellisten Peter Wiley. Han er også yngst, født i 1955. Som 13-årig begyndte han at studere han hos sin forgænger i kvartetten, David Soyer, Og inden Wiley blev del af Guar­neri Kvartetten spillede han i den berømte Beaux Arts Trio

Aftenens program:

Mozart (1756-1791):
Strygekvartet F-dur, KV 590 (var. ’30)
Allegro Moderate
Andante
Menuetto (Allegretto)
Allegro

Janacek (1854-1928):
Strygekvartet nr. 1 “Kreutzersonaten” (var.’18)
Adagio – Con Moto
Con Moto
Con Moto – Vivace – Andante – Tempo l
Con Moto

Beethoven (1770-1827):
Strygekvartet e-mol, op 59, nr. 2 (var,’38)
Allegro
Molto Adagio
Allegretto
Finale. Presto

Mozarts Strygekvartet i F-dur, KV 590 er fra 1790 og skrevet på bestilling af den preussiske konge, som Mozart havde besøgt i Berlin året før. Kongen elskede kammermusik og spillede selv cello, Han havde bedt Mozart komponere seks strygekvartetter – gerne med særligt fokus på celloen.

Efter få uger kunne komponisten glad sende én kvar­tet af sted til kongen, Men de næste havde Mozart bøvl med. Han var i krise, ikke fordi han manglede musikalske ideer, men fordi han manglede penge: “Hvis blot jeg kunne lægge mine hænder på 600 floriner, så ville jeg være i stand til at skrive ganske fredfyldt – for åh! fred er absolut nødvendigt for dette,,.”, skrev Mozart i maj 1790. Og han fortalte en god ven, hvordan økonomiske kvaler forhindrede ham i at færdiggøre de kvartetter, han ellers havde lovet kongen, Kort tid efter gik det imidlertid op for Mozart, at kvartetterne modsat kunne forhindre hans økonomiske kvaler, l juni fik han sendt to værker mere af sted, bl.a, KV 590, og vennen fik nu at vide, • at “jeg var tvunget til at give kvartetterne fra mig (det fortænkte og anstrengte arbejde) for et usselt honorar. Bare så jeg havde lidt at leve for”.

Mozart nåede aldrig at sende mere end tre strygek­vartetter tieuden preussiske konge. Ingen af dem har skyggen af noget fortænkt eller anstrengt over sig. Og kongen var godt tilfreds, præcis som han ønskede, har celloen fået tildelt en yderst prominent rolle.

Janacek komponerede sin Strygekvartet nr. 1 på blot en uge i 1923. Inspirationen kom fra Leo Tolstojs ægteskabsfortælling “Kreutzersonaten”, som allerede i 1908-09 havde berørt Janacek så voldsomt, at han skrev en klavertrio ud fra romanen, “Kreutzersonaten” handler om en jaloux ægtemand. Han er vred over, at hustruen ofrer så meget tid og opmærksomhed på en ung violinist. Men da han til en koncert hører dem spille Beethovens såkaldte Kreutzersonate, bevæger musikken ham så meget, at han glemmer sin jalousi. Midlertidigt, i hvert fald, Siden kommer ægtemanden hjem, han finder sin hustru og violinisten sam­men og stikker sin elskede ihjel.

l Strygekvartet nr. 1 følger Janacek romanens struktur. Første sats portrætterer hustruen, som er utilfreds med sit ægteskab, l anden sats møder hun violinisten – forføreren – og der opstår en uro i hende og også i musikkens rytme og melodi. Tredje sats skildrer krisen og kontrasten mellem den nyforelskede hustru og den jaloux ægtemand, l fjerde sats får vi hendes bekymringer, opgøret i mellem dem og til slut en fornemmelse af, at hustruen trods alt har fundet fred.

Beethovens Strygekvartet i e-mol, op 59 er én af Beethovens tre såkaldte Razumovsky Kvartetter fra 1806, De er alle dedikeret til – og måske også bestilt af – en rus­sisk greve ved navn Andreas Razumovsky.

Greven var ambassadør i Wien på Beethovens tid. Des­uden var han amatørmusiker og spillede violin i den stry­gekvartet, der uropførte flere af Beethovens værker. Grev Razumovsky og Beethoven skulle også have været nære venner privat, Så nære, at mange mennesker så skævt til dem: En højtrangerende greve kunne da ikke omgås sådan en sølle, halvdøv kunstner, Razumovsky og Beethoven var imidlertid ligeglade, de værdsatte hinanden. Beethoven viste det blandt andet, når han til ære for sin russiske ven indvævede små russiske folkemelodier i sin musik.

Razumovsky Kvartetterne blev uropført i 1807 og blev modtaget med nogen skepsis. “Tre nye, meget svære og meget lange violinkvartetter er kommet fra Beethovens pen”, skrev en anmelder. “Kvartetterne er bemærkelses­værdige for deres dybsindighed, følsomhed og mesterlige opbygning. Men de er langt fra lettilgængelige”, fortsatte anmelderen.

Til stede ved koncerten var også maleren Joseph Stiele, og han var af en helt anden mening. Da han kom hjem fra koncerten, noterede han i sin dagbog: “l aften har jeg hørt nye kvartetter af Beethoven. Så udsædvanligt smukke. Så perfekte, som man overhovedet kan tænke sig kvartetter”.

Nina Ørum