Klarinettens mester – del 1

Uh, man er kommet bagud. Godt det ikke er med terminerne; men kun med opdatering af hjemmesiden. Fredag den 2. marts og søndag den 4. marts stod der klarinet på menuen. Det glædede vi os meget til, da den skulle betjenes af en af nutidens bedste klarinettister – Martin Fröst. Jeg må dag også bekende, at borset fra, at koncerten absolut skulle indledes med at Kroger kvartetten spillede Nørgård for løb. Ikke at jeg har noget mod Kruger-kvartetten – absolut ikke – men Per Nørgård må man godt holde langt væk fra mig.

Resten af programmet var fantastisk godt, og levede helt op til forventningerne. Du kan læse mere om det her.

Per Nørgård (f. 1932): Strygekvartet nr, 10

Carl Maria von Weber (1786-1826): Kvintet i B-dur, op. 34 Allegro
Fantasia, Adagio må non troppo
Menuetto, Capriccio presto
Rondo, Allegro giocoso

Mozart (1756-1791): Klarinetkvintet i A-dur KV 581
Allegro
Larghetto
Menuetto – Trio l – Trio II
Allegretto can Variazioni

Per Nørgårds Kvartet nr. 10. er fra 2004 og tilegnet Kroger-kvartetten. Allerede da de fire musikere førsteopførte Nørgårds kvartet nr. 9, blev et nært samarbejde etableret. Samarbejdet fortsatte, da komponisten gik i gang med sin næste kvartet, som har undertitlen “Høsttidløs”.

l løbet af 1911 komponerede en travl Carl Maria von We­ber hele to koncerter og en mindre concertino for klarinet. Derefter arbejdede i fire år med sin Kvintet i B-dur. Al Webers klarinet-musik er dedikeret til hans gode ven, klarinettisten Baermann, og vennen havde utålmodigt ventet på værket. Så allerede aftenen efter at sidste takt streg var sat, blev kvintetten den 26. august 1815 uropført hjemme i Baermanns stue. Klarinettisten spiller absolut hovedrollen i vær­ket, mens strygerne akkompagnerer. Klarinetten var et forholdsvis nyt instrument på det tidspunkt, og komponisterne eksperimenterede med klangen. Webers kollega Berlioz har senere udtalt, at Weber for klarinetten opfandt det “de mørke klange af gennemborende raseri” – han brugte dem bl.a. i operaen Jægerbruden. Et register højere får Weber klarinetten til at spinde ganske uskyldigt, mente Berlioz. Og her henviste han netop til Webers kvintet i B-dur.

Også Mozart havde én klarinettist i tankerne, når han kom­ponerede. Nemlig Anton Stadler. Mozart kaldte ligefrem sin Klarinetkvintet KV 581 fra 1789 for “Stadler’s kvintet”, men den er ikke bare et opvisningsstykke for klarinetvirtuosen. Kvintetten er et mesterværk, hvad angår velafbalanceret sammenspil mellem blæser og strygere. Hele tiden supplerer klangene hinanden på fornemste vis. l øjeblikket spiller ingen – efter kritikernes mening – Mozarts klarinetværker bedre end Martin Fröst. Han har vundet det franske tidsskrift Classica Repertoires kritikerpris for sine Mozart-indspilninger og er selv dybt optaget af komponis­ten. “På en eller anden måde var det jo Mozart, der opfandt klarinetten. Han opfandt sounden, sammen med klarinet­tisten Anton Stadler, selvfølgelig, som han skrev sine klari­netværker til”.

At Mozart grundlæggende var operakomponist, har haft stor betydning for hele klarinettens udvikling, mener Martin Fröst. “Altså bare det her med klangen, der har du det syngende! Det var Mozarts geni, der skabte det, og de komponister, der kom efter ham, var bare så heldige for klarinetten, Fordi de også fangede det syngende hos instrumentet, Weber, selv Brahms, selv om han ikke er nogen operakomponist”, siger Martin Fröst.

“Mozart spiller jeg måske op til 30 gange på et år, men jeg kæmper altid for alle detaljerne i musikken, når jeg spiller den. Det er de subtile detaljer, man skal berøre. Dem som det ikke kan lade sig gøre at sætte ord på, og dem kan man altså leve lige så længe på, det skal være. Det er ‘moments of magic’”, mener Fröst.

Klarinettisten Martin Fröst leder konstant efter nye måder at udfordre den klassiske musik på, Han iklæder sig gerne kostumer og danser, mens han spiller, og han holder sig ikke tilbage for at improvisere under sin kon­certoptræden. På scenen er Fröst som et dirrende en­ergibund, der nærmest vibrerer musikken frem. Klarinet og krop er tilsyneladende ikke til at skille ad. De ser ud til at være vokset sammen. Trækker vejret sammen, som var klarinetten en organisk del af dette smidige, koncen­trerede musik-væsen.

Dansen og det med at iføre sig masker og ‘performe1 er det, Fröst er blevet kendt for, Men det er magt­påliggende for ham at få på plads, at performance kun udgør en del af hans arbejde. “Hvert år laver jeg 100 koncerter, og hvert år uropfører jeg én ny klarinetkoncert, Det er vigtigt for mig, at der altid er en balance mel­lem eksperimenterne og det traditionelle… For mig er al musik kammermusik, Derfor må jeg simpelthen have kommunikation med orkestret, og den kommunikation er også kropslig. Det fungerer ikke, hvis man står for sig selv og spiller. Man er nødt til at kommunikere med orkestret”, siger den 35-årige, høje, drengede klarinettist fra Stockholm.

Trods sine usædvanligt hurtige og præcise fingre og trods et usædvanligt teknisk overskud, er Martin Fröst stadig nervøs for at gå på scenen. “Hver gang! Det er dét, der giver mig fokus. Ikke at have fokuset med sig, når man går på scenen, det er det værste. Man kan jo ikke være hverdagsagtig på en scene, Hvis du for eksempel spiller Mozart en masse gange, så kan du risikere, at det bliver sådan lidt ’ok, det her skal være lige så godt, som det plejer’, men du er måske ikke særlig nervøs, for du kan jo musikken rigtig godt. Og så er det, det risikerer at blive ‘shaky’ på den dårlige måde”, (Uddrag af Thomas Michelsens artikel ‘Isbryderen’, Ma­gasinet Klassisk, feb.2007)

Kroger-kvartetten blev dannet i 1999 og består af Alex­ander Øllgaard og Maj Kullberg på violin, Sanna Ripatti på bratsch og Jakob Kullberg på cello. Kvartetten har bl.a. markeret sig som ambassadør for dansk musik i udlandet, repertoiret strækker sig fra de helt klassiske kvartetter til en særlig interesse for ny musik. Kvartetten er i færd med at indspille Nørgårds sene strygekvartetter til udgivelse til sommer på Dacapo i anledning af kom­ponistens 75 års fødselsdag.

Nina Ørum

– og uddrag af Thomas Michelsen artikel ‘Isbryderen1, Magasinet Klassisk, feb. 2007.