Cisternerne 2007-02-16

Cisternerne? Har det noget med toiletter at gøre? Nej, og jo måske en lille smule, for der er tale om cisternerne, som rummede et af byens gamle vandreservoir beliggende i Søndermarken. Nu bruges det som museum/udstilling for moderne glaskunst lavet af danske kunstnere, og målet med dages ferieudflugt var, ud over et besøg hos Køle Møller for at købe en ny emhætte, netop cisterne.

Et besøg i cisternerne er en kølig og fugtig oplevelse. Temperaturen ligger formegentlig året rundt på ca. 8 grader, og gulvet sejler i vand. Der kan derfor kun anbefales varm påklædning og sko med tykke såler.

Selvom fotografering er forbudt lykkedes det mit kamera at lige i lommen, og komme til at tage et par billeder – helt af sig selv. Billedernes kvalitet er ikke den bedste, og enkelte er noget rystede; men mon ikke de alligevel kan give et indtryk af hvad det er man kan se.

Billeder fra Cisternerne.

Du kan læse mere om udstillingene og cisternerne på www.cisternerne.dk

 


Udgivet

i

af

Tags:

Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *