Lørdag d. 2. september 2017 blev en af de sjældne dage, hvor vi tog en tur til byen. Afsted med metro til Kongens Nytorv, og derfra videre til fodt til Davids Samling i Kronprinsessegade. Vi havde talt om dette museeum i lang tid, og nu skulle det være. Besøget skulle kombineres med vores sweetdeal, der lød på frokost i Frk. Barners Kælder. Den helt store frokostanretning ventede forude.
Vores forventninger til Davids Samling blev over al måde overgået. Vi havde forventet os et lille museeum, der kunne klares på en god halv times tid. Det er det ikke. Det fylder 3 etager i to sammenhængende bygninger i Kronprisessegade, og der var masser at se på. Stedet kan varmt anbefales, og så er det til og med GRATIS.
Musset skriver selv om deres samlinger:
Museet indeholder tre permanente samlinger, som alle i deres grundstamme går tilbage til stifteren C.L. Davids tid: Islamisk samling, Ældre europæisk samling og Nyere dansk samling.
Den islamiske samling, der i en international sammenhæng er museets vigtigste, udgøres af udsøgt kunsthåndværk fra det 7. århundrede og frem til midten af det 19. århundrede fra et område, der strækker sig fra Spanien i vest til Kina i øst og fra Usbekistan i nord til Yemen i syd.
Den ældre europæiske samling indeholder et rigt udvalg af kunst fra det 18. og 19. århundrede – møbelkunst, fransk og tysk porcelæn, dansk fajance og sølvtøj samt danske, nederlandske og franske malerier.
Den nyere danske samling består af malerier og skulpturer udført omkring 1880-1950 af danske kunstnere. Indtil september 2018 vises udelukkende værker af maleren Vilhelm Hammershøi.
Link til museets hjemmeside: https://www.davidmus.dk/

Skriv et svar