Efterårsferie 2016

Så er det ved at være slut. Timeglasset for en dejlig efterårsferie er næsten tomt; men så har vi jo minderne. Det blev til en dejlig uge i Bogense, hvor vi havde lejet en skøn, stor lejlighed. Vejret viste sig fra alle sider. Vi havde lige fra skybrud til skønt solskinsvejr. Der var flere dage, hvor jeg om eftermiddagen kunne og læse og sippe lidt øl på altanen uden at skulle være iført overtøj. Det er vel egentlig ikke noget man forventer af oktober. Det blev til nogle dejlige ture i det nordvestlige hjørne af Fyn. Der er ikke lige så bakket som syd på omkring Fåborg; men fladt kan også være kønt.

Et par museumsbesøg blev der også tid til. Sammen med Birgitte og Jørgen gjorde vi Nordfyns Museum i Bogense. Meget skægt at se lidt nærmere på den lokale historie. En tur til keramikmuseet CLAY i Middelfart fik vi også endelig taget os sammen til. I mindst ti år har jeg brugt en brochure fra museet som bogmærke i mit Danmarkskort, så det var vel på tide.

Billeder fra Efterårsferien 2016


Udgivet

i

af

Tags:

Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *