Så er det slut, uigenkaldeligt slut med sommerferie.
Tre dejlige uger er fløjet hastigt forbi, og man er tilbage på arbejde igen. I år blev ferien afholdt i Hestra, Sverige og Soltau, Tyskland.
I Hestra havde vi lejet en dejlig lejlighed i et rigtigt typisk svensk træhus. Huset lå lige ned til en lille sø, og med et fint kig til toppen af Isaberg. Vi fik kørt os nogle fine ture i den storslåede svenske natur.
Der er ikke noget meget bedre, end at tøffe stille og roligt af sted ad de små skovveje, og nyde de scenerier man kommer forbi. Vi danskere siger måske mange ting om Sverige; men naturen den har vi ingen sidestykker til her i landet. I år var vi også så heldige at se elge 3 gange. Første gang var på vej mod Hallandsåsen, hvor vi pludselig ser en elgko løbe inde i en kornmark ved siden af motorvejen. Anden gang var vi lige ved at køre ind i en ung elgtyr inde midt i en af de store mørke svenske skove. Det lykkedes mig at skyde et par dårlige billeder af den; men med lidt god vilje, så kan man godt se den på billederne. Tredje gang var på hjemturen, hvor vi med egne øjne fik set hvorfor der er vildthegn langs mange af vejene. Pludselig ser vi en elg, der står og kigger på biler ud gennem hegnet, som en anden turist i en zoologisk have.
Mountain biken var også med i Sverige, og når tiden tillod det blev der kørt et par gode højdemeter på Isaberg og de omkring liggende bakker. Selvom Isaberg ikke er Alpe d’Huez, er det alligevel en lidt mere voldsom stigning end de man oplever på Amager.
Se video (stor fil) opkørslen til Isaberg
Når man så først havde fået slæbt sig til toppen, kunne man puste ud og nyde udsigten.
Efter Sverige gik det sydover til Soltau. Der have vi købt 5 overnatninger på hotel Meyn. Nu var det Lüneburger Heide der skulle opleves. Hede er der godt nok ikke meget tilbage af; men desuagtet er der tale om et kønt område. Mange af byerne er også et ophold værd. Ikke mindst Celle og selve Lüneburg. Vejret opfordrede desværre ikke til den store udendørsaktivitet. Nu tænker du – det pissede ned hele tiden; men der tager du ganske fejl. Den stod på skyfri himmel og temperaturer på over 30 grader hver dag. Absolut vejer hvor det er mere behageligt at nyde bilens klimaanlæg end den ”friske” luft uden for bilen.
Skulle du være fristet til at se billederne fra vores ferie, så følg dette link: Sommerferie 2012
Skriv et svar