Elias

Sturt sturt nummer

I går brugte vi et par timer på at høre Mendelssohns Elias. Det var igen i Store Magleby kirke at slget skulle slås, og lige bortset fra, at de der måske har nord europas hårdeste kirkebænke, er det et godt sted for koncerter af den type. Jeg har tilladt mig at kopiere nedenstående fra dagens koncertprogram.

Københavns Kantatekor er et klassisk kor med speciale i opførelser at oratorieværker med hovedvægten lagt på store værker med orkesterledsagelse. Koret består af 60 sangere og giver under ledelse af dirigent Torben H.S, Svendsen 10-12 koncerter om året i de københavnske city- og omegnskirker. Inden for de seneste sæsoner har Kantatekoret blandt andet opført Mendelssohns andet store oratorium Paulus, Verdis Requiem, Händels Messias, Bachs Johannes- og Matthasuspassioner,juleoratorium og Messe i h-mol, Mozarts Requiem, Dvoraks Stabat Mater og Requiem samt Brahms’ Ein deutsches Requiem,

Kantateorkestret er sammensat til lejligheden af musikere fra DR Symfoniorkesteret, DR Underholdningsorkesteret, Det Kgl. Kapel, Sjællands Symfoniorkester. Den Kgl. Livgarde og Malmö Symfoniorkester.

Dirigent Torben H. S. Svendsen er oprindelig uddannet kontrabassist fra Det Kgl. Danske Musikkonservatorium og siden privatuddannet dirigent af bl.a. Dan-Olof Stenlund, Alice Granum og Michael Bojesen. Han har gjort opførelsen af store oratorieværker med kor og orkester til sit speciale og værklisten rummer bl.a. alle requier af Verdi, Brahms, Mozart og Faure. Endvidere har han dirigeret store værker som Dvoraks Stalbat Mater, Skabelsen, oratorier afHändel og ikke minds passioner og juleoratoriet af J. S. Bach.
Ud over Københavns Kantatekor dirigerer han også Birkerødkoret.

Sopranen Kristine Becker Lund er uddannet i solistklassen på Det Fynske Musikkonservatorium og Opera-Akademiet i København og har udført flere studierejser til Holland og USA. Hun har optrådt i ind- og udland i talrige opera- og oratoriepartier. Derudover har Kristine koncertvirksomhed med Den Fynske Trio og har været solist med de feste landsdelsorkestre. Af aktuelle engagementer kan nævnes titelrollen i operaen Thaïs af Massenet ved Theatre Municipal i Santiago, Chile, Sigurd Dragedræber og Madame Butterfly pa Den Fynske Opera.

Mezzosopranen Maria Kontra er uddannet ved Det Kgl. Danske Musikkonservatorium i København og Royal Academy of Music London. Maria er en flittig liedsanger og har optrådt i de store købenavnske koncertsale samt i kirker og musikforeninger landet over. Hendes oratorierepertoire omfatter bl.a. altpartierne i Händels Messias, Bachs Juleoratorium, Magnificat, Messe i h-mol og Matthaus Passionen, Mozarts Requiem, Mendelssohns oratorier Paulus og Elias samt Verdis Requiem.

Tenoren Sune Hjerrild er diplomuddannet i 2002 fra Det Kgl. Danske Musikkonservatorium og Opera Akademiet. Sune blev, som den eneste dansker nogensinde, udvalgt til “Placido Domingo Opera Contest” 2003, hvor han opnåede en flot plads i semifinalen. Sune har optrådt i hele verden, på de store operascener og beskrives “af kendere” som indbegrebet af den fødte sanger, og sin generations danske italiener-tenor.

Barytonen Per Høyer er international anerkendt og var fast tilknyttet Det kongelige Teater i København i perioden 1995-2008. Her sang han en lang række hovedpartier, ligesom han har samarbejdet med mange af tidens betydelige dirigenter og sangere om CD-indspilninger.

Om værket
Mendelssohn var en af hovedkræfterne bag genopdagelsen afJ.S. Bachs musik, og han elskede Händels oratorier, Forbindelsen til disse store mestre og deres teknikker høres tydeligt i Mendelssohns oratorium Elias, især omkring den effektive brug af koret i forskellige roller,

Stærk og idealistisk profet

Oratoriet fortæller historien om profeten Elias, en af de mest dramatiske fortælinger i Det Gamle Testamente, Det kan virke underligt, at Mendelssohn valgte netop Elias som sit emne, Mendelssohn var en blid og venlig person, mens Elias var en af de mest voldsomme og hævngerrige profeter. Måske har Mendelssohn følt en forbindelse til sin drøm om en moderne politisk leder. Han skrev i 1838 til sin ven Schubring, der arbejdede med ham på oratoriets tekst:”Jeg forestiller mig Elias som en rigtig profet, en at den slags, vi kunne bruge i dag:
Stærk og idealistisk, og dog hidsig, vred og bekymret, i modsætning til dagens banale mennesker, i øvrigheden eller blandt folket. Han var pa kant med næsten hele verden, og blev dog båret til Himmels som pa englevinger”

Inspireret af samtiden
På den samme tid var der stærke religiøse uoverensstemmelser i Berlin, og Mendelssohn har formodentlig også været inspireret af disse ved at fokusere på en lignende bibelsk konflikt, der foregik i Israel og Judæa over guderne Jehova og Ba’al. Mendelssohn selv bekendte sig ikke til nogen religion.

Musikken er stærkt dramatisk, og Elias er vel det mest dramatiske oratorium, der nogensinde er skrevet.


Udgivet

i

af

Tags:

Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *