Sæsonens sidste forestilling i Amagerteatret var Folketeatres moderniserede ud gave af Shakspears komedie Trold (kan) tæmmes. En meget festlig og fornøjelig forestilling. Orkestret var i denne version erstattet af en computer. Det gør heller ikke noget; men i disse moderne tider burde det være muligt at justere et lydanlæg bedre. Både hvad angår musikken og skuespillernesmikrofoner.
Nedenstående er “lånt” på www.folketeatret.dk
Baptista, en rig adelsmand i Padua, har 2 døtre. Den yngste, Bianca, efterstræbes af mange bejlere. Den anden datter, Katharina, med det temperamentsfulde og ‘troldede’ sind, er der derimod ingen, der tør nærme sig.
Baptista fastholder imidlertid, at Bianca ikke må gifte sig, før der er fundet en mand til Katharina. Det hele ser temmelig håbløst ud, lige indtil Petruchio, en eventyrer, dukker op. Han påtager sig, med løfte om en god medgift, at fri til Katharina og samtidig forsøge at få hende ‘tæmmet’.
I Trold Tæmmes folder Shakespeare sig overdådigt ud som teatermand. I den klassiske satire om mandschauvinisme og kvindefrigørelse leger han veloplagt med både farcen og komedien, og lader sig inspirere af folkeeventyr såvel som af den italienske maskekomedie. Så her får latteren mange farver, alt imens handlingen bevæger sig fremad som en storm, og et stort persongalleri folder sig ud!
folketeatret.dk’s udgave af Trold Tæmmes spiller på alle tangenter, udover komedien også musikken, sangen og dansen. Det kendte rockband Baal komponerer og spiller musikken, Bjørn Fjæstad synger, erotikken gnistrer og kærligheden sejrer.
Forestillingen spiller også på Nørregade fra 11. september til 18. oktober 2008.
Manuskript: William Shakespeare
Nybearbejdelse: Johannes Møllehave
Instruktion: Waage Sandø
Scenografi: Nina Schiøttz
Musik: Baal
Medvirkende: Ole Thestrup, Maibritt Saerens, Donald Andersen, Tom Jensen, Bjørn Fjæstad, Birgitte Hjort Sørensen, Brian Kristensen, Christian Mosbæk, Nis Bank-Mikkelsen, Casper Crump, Elisabeth von Rosen, Klaus Wegener, Jens Oskar Tripsen
Musikere:
Henrik Melander (klaver), Kenni Andy Jørgensen (trommer), Morten Lundsgaard (guitar), Troels Skjærbæk (bas)
Tekst: folketeatret.dk
Foto: Gudmund Thai
Skriv et svar