Så har vi været en tur på Kastrupgård, Det lokale kunstudstillingssted, hvor den aktuelle udstilling viser billeder fra kunstneren Niels Larsen Stevns hånd.
På Kastrupgårds hjemmeside finder man følgende beskrivelse:
![]() |
Niels Larsen Stevns (1864–1941) er en af de betydeligste kristne kunstnere, vi har haft i Danmark siden middelalderen. Han var grundtvigianer og stærk i sin tro. Da han tog fat på maleriet, skete det ud fra en ideel bestræbelse, idet han besluttede sig for at male Kristus ind i det 20. århundrede som en stadigt virkende kraft mellem menneskene.
Han var således i stand til at fortolke det kristne budskab med en enkel, traditionsbunden alvor, men i et udpræget modernistisk formsprog. Denne symbiose kom ikke alene til udtryk i hans bibelske billeder og hans altertavler, men også i hans stort anlagte figurmaleri og – måske stærkest – i hans lysende landskabsmaleri. Igennem mange år var Niels Larsen Stevns en særlig betroet medarbejder hos Joakim Skovgaard under udførelsen af udsmykningen i Viborg Domkirke. Det store arbejde i domkirken var en vigtig opgave, som Larsen Stevns fulgte helt til dørs. Først da opgaven var løst i 1906, gik han for alvor i gang med sit eget maleri. Det var bibelske motiver af en helt særlig art, malet ind i det modernistiske opbrud. I et ekspressivt og dramatisk billedsprog giver han liv til de bibelske figurer, så de bliver menneskelige og nærværende, selv for et frigjort moderne menneske. Hans kunst var dengang som nu svær at rubricere, men under alle omstændigheder var han en betydningsfuld foregangsmand for den yngre generation af malere i begyndelsen af 1900-tallet. Lige så ihærdig, vedholdende og stædig Larsen Stevns selv var som kunstner, lige så stærkt lyser hans kunst. Vi har her næsten 100 år efter modernismens gennembrud stadig brug for at opholde os ved denne passionerede og særegne kunstner, der ikke alene var optaget af form og farver, men også var præget af tro og tvivl, af lys og mørke. Derfor finder vi, at det er på tide at drage Larsen Stevns’ værker frem på ny – og supplere med sjældent og aldrig før udstillede arbejder. Denne gang tager vi direkte afsæt i 8 værker, der betegnes som hans gennembrud, samt i hans kirkeudsmykninger. Dr. phil. Mikael Wivel skrev i 1994 den store bog ”Lysets Tøven – Niels Larsen Stevns og de store fortællinger”. Det har derfor været naturligt at bede ham om at sammensætte en udstilling med denne særlige vinkel på Larsen Stevns – og skrive teksten til bogen, der udgives i forbindelse med udstillingen. Den er blevet til i et samarbejde mellem Museet for Religiøs Kunst, Kastrupgårdsamlingen og forlaget Thaning & Appel. Mikael Wivel øser her igen af sin store viden og formidler med en Stevns-lignende passion denne originale kunstner ind i det 21. århundrede. Bogen sælges på museet for 140 kr. Udstillingen rummer 45 oliemalerier med bibelske motiver, portrætter og landskaber. Desuden vises 60 akvareller og tegninger, der alle er skitser, studier og forarbejder til de 8 hovedværker og til kirkeudsmykningerne. Værkerne er udlånt af private ejere, offentlige institutioner og kunstmuseer i Danmark, Norge og Sverige. Bogudgivelsen og udstillingen er støttet af: Augustinus Fonden, Højesteretssagfører C.L. Davids Legat for Slægt og Venner, Knud Højgaards Fond, Overretssagfører L. Zeuthens Mindelegat og Ringkjøbing Amt. Udstillingen er tilrettelagt af Mikael Wivel i samarbejde med Museet for Religiøs Kunst i Lemvig. Den blev vist på Museet for Religiøs Kunst i peroden 3. juni – 10. september 2006.
|
|
BLOMSTRENDE HYLDEBUSK VED KIMMERSLEV |
|
![]() |
|
|
KRISTUS SIGER TIL PETER: “VIG BAG MIG, |
|
![]() |
|
|
KRISTUS SKRIVER I SANDET, 1907. |
|
![]() |
|
|
MARIA SALVER KRISTI FØDDER, 1907. |
|
![]() |
|
|
MARIA SALVER KRISTI FØDDER, 1906. |
|
![]() |
![]() |
|
VED STRANDEN. BAUTAHØJ, 1939. |
|
|
LANDSKAB VED BAUTAHØJ, 1939. |
|
|
|
![]() |
|
ROEMARK. ENKELTSTÅENDE TRÆER. BORUP, |
TRÆERNE VED KIMMERSLEV SØ, 1935. |
|
|
![]() |
|
UDSIGT FRA SLOTSPLADSEN. MOD LYSET. AFTEN. CAGNES, 1923. Olie på lærred. 65 x 81 cm
|
PILETRÆ PÅ ENGEN. BORUP, 1935. |
![]() |
|
|
SKRÆNTEN I PLANTAGEN. EN HEST. BAUTAHØJ, 1939. Olie på lærred. 63 x 100 cm |
|












Skriv et svar